
Kommuneplan tema 3: Drive virksomhed og arbejde
Odsherred - det attraktive sted at DRIVE VIRKSOMHED OG ARBEJDE
Netværket blandt virksomhederne i Odsherred er stærkt, og man gør brug af hinandens kompetencer og relationer på tværs. En meget høj andel af borgerne har egen virksomhed. Muligheden for en lokal arbejdsplads eller gode rammevilkår for udvikling af egen virksomhed, spiller en vigtig rolle i indsatsen for bosætning og for etablering af nye virksomheder.
Odsherred kommune har fortsat ledige erhvervsarealer og byrådet ønsker at justere udlæggene ved Vig, så der opnås større synlighed mod rute 21. Samtidig overvejes om erhvervsarealet ved Nr. Asmindrup skal have et særligt bæredygtighedstema.
Af historiske grunde er der virksomheder, der har konflikter med omgivelserne. Kommunen vil arbejde for at sikre en bedre adskillelse af boligområder og erhvervsområder - både i større og mindre byer/landsbyer.
Potentialet for erhvervsmæssig vækst gennem oplevelsesturisme, kulturturisme og erhvervsturisme er omfattende og mange ideer spirer: Nykøbing Sjælland og Anneberg kulturpark, samling af kommunens museer, Projekt Climatopia, udvikling af Sommerland Sjælland, Ulvsborg Historisk Værksted, udvikling af havnemiljøer og feriehytter ved Rørvig Centret.
- Hvordan sikrer vi, at Odsherred er attraktivt som laboratorium for fremtidens bæredygtige erhverv?
- Hvordan kombinerer vi de kommercielle muligheder, som turismen byder på, med natur og plads til hverdagslivet?
- Hvad skal der til for at sikre produktionsvirksomheder i kommunen herunder deres drifts- og miljøvilkår?
Faser
5. Byrådet vedtager kommuneplanen
Byrådet vedtager den endelige kommuneplan. Forventet i oktober 2021.
