Vig på landkortet
Formål med indsatsen
Denne indsats skal i synergi med de øvrige tiltag være med til at markere Vigs identitet for udefrakommende og lokale. Med en visuel markering af ankomsten til byen og et fokus på kunst og landskab i og omkring byen skal Vig markere sin identitet og kommunikere sin historie. Indsatsen sætter også fokus på trafiksikkerhed, og hvordan dette kan kobles sammen med identitetsmarkører.
Identitet: Biodiversitet og det grønne landskab: Vigs ambitioner om et fokus på naturen, landskabet og en øget biodiversitet understøttes gennem at arbejde med vilde grøftekanter, rundkørsler og landskaber både i omegnen og byen.
Kunstneriske knudepunkter: Ankomsten skal blive til en velkomst - det skal være tydeligt når man kommer af Holbækvej, at man ankommer til den levende by Vig. Indsatsen arbejder med vartegn som placeres strategisk på steder hvor de både kan være med til at understøtte Vigs identitet og samtidig fungere som trafikdæmpende element.
