Spring til hovedindhold

Vig Bio+

Formål med indsatsen

Denne indsats skal støtte kulturhuset Vig Bio i at brede sig ud over sine eksisterende fysiske og kulturelle rammer, således at bygningen og institutionen kan blive samlingspunkt for en bredere vifte af kulturelle tiltag og aktiviteter. Indsatsen skal favne alle aldersgrupper, men samtidig indeholde et særligt fokus på Vigs unge, som Vig Bio og aktiviteterne omkring den skal være et særligt rum for.

Indsatsen skal både understøtte de eksisterende planer om at udvide Vig Bio og støtte udviklingen af biografens statussom kulturhus og det eksisterende ungemiljø omkring den. Det første kan bl.a. gøres gennem fundraising, mens kulturog ungemiljøet kan understøttes ved hjælp af tiltag som en open-air biograf på arealet omkring biografbygningen. Ved at stable to 20-fods containere, kan der oprettes en midlertidig kombination af lærred og opbevaringsplads, der også passende kan udsmykkes i samarbejde med byens unge. I løbet af inddragelsesprocessen er det kommet frem, at en række af Vigs borgere ønsker, at der bliver oprettet muligheder for at dyrke e-sport i byen. Vig Bio er en oplagt kandidat til at danne rammer for dette tiltag, der evt. kan indrettes i en af de opstillede containere.

Du ser data i realtid. Deltagerantallet opdateres løbende for administratorer. Bemærk, at almindelige brugere ser cachelagrede data, hvilket kan resultere i små forskelle i tallene.