Stier (Vigs hjerte)
Formål med indsatsen
Vigs hjerte skal udgøres af et stisystem, der samler og udvider eksisterende stier i og omkring Vig. Stisystemet skal være med til at binde Vig bedre sammen både internt og med den omkringliggende natur. Sammen med en indsats for flere rekreative områder og opholdssteder i naturen og formidling af områdets naturarv, skal indsatsen gøre det mere tilgængeligt og spændende at bevæge og opholde sig i og omkring Vig.
Forbundet by: Indsatsen skal styrke Vig som en forbundet by, og aktivere nogle af byens randområder. Ruten er omkring 6 kilometer lang, og løber både langs byens kerne omkring Hovedgaden og ud langs villakvarterer og omegnens grønne områder. Stien griber fat i flere af byens opdelte enheder, og kobler sig på den omkringliggende natur.
Ophold og læring langs ruten: Langs ruten er der mulighed for at tage ophold og få et hvil og et kig ud over landskab og by. Simple byrumsmøbler kan placeres på udvalgte steder, for netop at aktivere dele af byen som ellers ikke opleves. Stien krydser Holbækvej, og der skal derfor etableres en stærk overgang så bløde trafikanter trygt kan krydse vejen. På stien findes også skilte og wayfinding som formidler Vigs historie og landskab.
Hjertestier: Det nationale initiativ Hjertestier har fokus på at reaktivere folk efter sygdomsforløb, og etablere muligheder for at genoptræning og motion kan foregå ude i hele landet. At koble Vigs Hjerte på initiativet Hjertestier giver mulighed for en bred formidling
