
Social- , Ældre- og Psykiatriudvalget
Vi har brug for dit input og mening om, hvordan vi skal prioritere pengene i Odsherred Kommunes Budget 2023.
Hvad mener du, der er brug for i Odsherreds ældrepleje og den service og hjælp, vi tilbyder kommunens ældre borgere? Hvilke tiltag skal vi prioritere? Er der steder indenfor vores ældre- og sociale indsats, hvor serviceniveauet efter din mening er for lavt? Hvordan hjælper vi bedst de svageste, når de har brug for en hånd? Hvis der bliver færre penge at gøre godt med, hvad er så det vigtigste at prioritere indenfor området? Er der steder, hvor du synes der bliver brugt for mange penge?
Du kan give din mening til kende til og med tirsdag den 17. maj kl. 15.00.
Politikerne vil derefter bruge inputtet fra Borgernet Odsherred i drøftelserne på Social-, Ældre og Psykiatriudvalgets møde den 8. juni 2022.
Det arbejder Social-, Ældre og Psykiatriudvalget med:
- Plejecentre
- Ældreboliger
- Dagcentre
- Madservice
- Hjemmepleje
- Sygepleje m.v.
- Hjælpemidler og boligindretning
- Handicap, voksne
- Socialpsykiatri
- Misbrugsbehandling
Hvordan bruger vi pengene på udvalgets område i dag?
Social-, Ældre og Psykiatriudvalgets ansvarsområder står for 23% af Odsherred Kommunes driftsudgifter, svarende til 571,4 mio. kr. om året.

Faser
Byrådspolitikerne går forslagene igennem
Byrådspolitikerne går forslagene igennem.
