Spring til hovedindhold

Små Sikre Succeser

Sommer call på Små Sikre Succeser!

Har du en projektleder i maven, og går du med en idé til Asnæs?

Brug din sommerferie på at tænke over hvordan du gør din idé til virkelighed. Udfyld din ansøgning her på Borgernet eller brug det vedhæftede ansøgningsskema og send din ansøgning til plan@odsherred.dk.

Områdefornyelsen i Asnæs åbner op for en ny ansøgningsrunde af midler fra puljen Små Sikre Succeser. Formålet med puljen er at kunne sætte små projekter med stor effekt i gang. Puljen skal give mulighed for at igangsætte nye projekter, hvilket kan være med til at styrke processen, ejerskabet og borgerinddragelsen, samt understøtte de planlagte projekter, der er beskrevet i byfornyelsesprogrammet for Asnæs.

Borgerdrevne initiativer

Projekterne er borgerdrevne initiativer som er med til løfte og skabe aktivitet i byens rum. Det kan f.eks. være flere bænke, blomsterkummer og mere grønt, et gavlmaleri, et mødested, en tilbagevendende aktivitet i byrummet eller noget helt andet der falder i tråd med byfornyelsesplanerne for Asnæs. Projekterne skal realiseres indenfor det afgrænsede område og kan f. eks. knytte sig til de 7 indsatsområder, beskrevet i byfornyelsesprogrammet: Enghaven, Stationsområdet, Aksens Have, Centret mod syd, Byens rum for generationer, Stadionvej, Bakken og Centret mod syd.

En sikker succes skal i samspil med byfornyelsernes indsatser:

-       Skabe forbedringer, forskønnelse og aktivitet i byen

-       Understøtte fællesskabet, forenings- og kulturlivet i byen

-       Skabe indbydende forhold i det offentlige rum for besøgende i byen.

Tildeling af støtte sker på baggrund af en fyldig beskrivelse af projektet, hvor der skal redegøres for en række punkter, herunder også eventuelle driftsudgifter.

Beskriv dit projekt

Når der søges i puljen af ”Små Sikre Succeser”, skal følgende punkter beskrives;

-       Beskriv ideen og send gerne skitser, kort, inspirationsbilleder o.a.

-       Har projektet en målgruppe (Børn, voksne, ældre, andre grupper?)

-       Hvornår forventes projektet realiseret?

-       Hvornår er projektet en succes?

-       Hvad er projektets omkostninger+ (indsend eventuelt et budget eller finansieringsplan)

-       Hvordan skal projektet vedligeholdes? (ansvar for vedligeholdelse, omkostninger m.v.)

-       Anvendes der anden medfinansiering?

-       Hvem deltager i projektet eller forventes at blive inviteret med til at deltage?

-       Hvem er ansvarlig for projektet?

Ansøgninger sendes til plan@odsherred.dk, og i emnefeltet skal det fremgå til hvilken by der søges støtte:

Områdefornyelse Asnæs - små hurtige succeser – samt projektets navn.

Godkendelse

Du kan søge op til 50.000 kr i kommunal støtte. Projekter på op til kr. 15.000 kan løbende godkendes administrativ uden Styregruppen.

Er ansøgningssummen over 15.000 kr er det styregruppen der vurderer, om ansøgningen kan godkendes.

Næste styregruppemøde i Asnæs afholdes primo september.

Styregruppen kan vælge at give et foreløbigt tilsagn med krav om, at der skal foretages yderligere undersøgelser/afsøgninger. Styregruppen kan lægge op til, at disse undersøgelser skal foregå i samråd med kommunale fagpersoner.

Udbetaling af støtte

I tilsagnet vil fremgå deadline for realisering af projektet og dokumentation samt information om afregning. Fakturaer skal som udgangspunkt sendes elektronisk direkte til kommunen via projektets EAN-nummer og indeholde oplysninger som oplyses i tilsagnet. Aftale om udbetalingsform skal ligge ved støttetilsagnet.

Vi håber at sommeren vil få mange gode projektidéer til at spire og glæder os til at modtage jeres ansøgninger. 

Faser

Faseoversigt
Fase 1: Ansøgningsrunde til Små Sikre Succeser
Ansøgningsrunde til Små Sikre Succeser

Ansøgningsrunde til Små Sikre Succeser

1. juni 2022 22.00 - 2. juni 2026 22.00

Ansøgninger til Små Sikre Succeser.

Her kan du finde mere information om kriterierne for at ansøge de 'Små sikre Succeser'

Man kan enten ansøge direkte her på Borgernet.Odsherred.dk eller sende et forslag til plan@odsherred.dk med udgangspunkt i ansøgningsskemaet herunder.

Vi glæder os til at høre om din gode ide til byen.

1 ide

Filtre

Idéer i alt: 1
Der er 1 projekter tilgængelige.

Sortering ændret til: Populære

Selected zero topic filters.
Selected zero topic filters.