Spring til hovedindhold

Nykøbing Sj. og omegn - input til kommuneplan

Velkommen til Nykøbing og omegn

Her på Borgernet finder du en oversigt over de 13 lokalområder, der er beskrevet i den gældende kommuneplan for Odsherred Kommune. Dette projekt er for lokalområdet ‘Nykøbing og omegn’. På det tilknyttede digitale kort kan du finde og udpege de steder i ‘Nykøbing og omegn’, som du finder relevante at kommentere på. Det gør du ved at sætte en markør på kortet. Når du har placeret markøren, kan du skrive dit bidrag i det lille felt, som kommer frem. Når du er færdig, bliver dit input gemt på kortet og kan kommenteres af andre borgere, hvilket forhåbentlig skaber en god dialog om, hvad vi gerne vil have af rammer for lokalområderne.

Input på det digitale kort

På det digitale kort kan du også se de rammer, der allerede er en del af den eksisterende kommuneplan. Rammerne for lokalområderne er markeret med farver og afgrænsninger, med tilhørende indeks på kortet. Ideen er, at oversigten over de eksisterende rammer kan bidrage til et overblik over, hvilke funktioner de forskellige områder er udlagt til i dag, og derfor også eventuelle input og ideer til ændringer i en kommende kommuneplanrevision.

Den samlede beskrivelse for de enkelte lokalområder og rammebeskrivelser er vedhæftet som pdf for hvert lokalområde. Her finder du en mere detaljeret beskrivelse af området og rammerne for området. Som optakt til revisionen vil vi gerne have borgernes gode råd, tips og eventuelle korrektioner, hvis beskrivelserne er forældede eller ikke stemmer overens. Du kan derfor også give dine bud på redigering af den beskrivelse af lokalområdet, som er gældende i den eksisterende kommuneplan, ved at sætte din markør for det aktuelle område.

Disse ideer og input skal bruges til at understøtte den kommende kommuneplanrevision og være med til at skabe en god borgerdrevet proces. Som supplement til den digital indsamling af ideer og input her på Borgernet, vil der være mulighed for at deltage i borgermøder i løbet af efteråret. Der vil komme mere information om borgermøder og muligheder for at vise lokal opbakning til processen med kommuneplanrevisionen, dette vil også blive annonceret her på Borgernet.Odsherred.dk

Vi håber i vil dele jeres ideer og input til processen og være med til at skabe et godt grundlag for en god kommuneplan. Når vi har indsamlet en masse gode ideer fra jer, vil vi i administrationen samle dem alle sammen og vurdere dem i forhold til hinanden. I den proces bliver vi også nød til at kigge på ejerforhold og andre forhold der gør sig gældende for området.

Du ser data i realtid. Deltagerantallet opdateres løbende for administratorer. Bemærk, at almindelige brugere ser cachelagrede data, hvilket kan resultere i små forskelle i tallene.
3 deltagere

Faser

Faseoversigt
Find dine ideer på kortet

Find dine ideer på kortet

18. juni 2024 - 1. november 2024

14 ideer

Unable to display map. WebGL2 support is required.
Ensure that your browser and hardware meet the minimum requirements.
https://esriurl.com/webgl-faq
Der er ikke nogen elementer at vise på nuværende tidspunkt.
Ingen forklaring
Powered by Esri

Gadehjørner i midtbyen

Hovedgaden i Nyk.

Offentlige rum og bygninger

Offentlige rum / Skilte

Kultur / Sankt Hans

Offentlige rum og bygninger

Kultur / Turisme

Odsherreds Museer

Sølandskab ved Ringholm

Odsherreds Bronzealdermuseum

Nye museer

Vejomlægning

Træplantning

Bysøens gendannelse