Ivan Andersen•for 5 år siden Danmarks Naturfredningsforening Odsherred har i kommuneplanen for 2017-29 set et punkt 8.2 om skovrejsning. Her omtales den nationale målsætning om 20-25% skovlandskaber i Danmark. Det oplyses, at der i Odsherred er registreret ca. 2.500 ha fredskov, hvilket svarer til 7% af kommunens areal – langt under landsgennemsnittet på 14%.Så skulle man tro, at banen var kridtet op til at foreslå skovrejsninger i et større omfang, ikke mindst af hensyn til biodiversitet, beskyttelse af grundvand, optagelse og binding af CO2, oplevelsesværdien og meget andet.Den gældende Kommuneplan indeholder da også udpegninger, hvor skovrejsning er ønsket – på i alt svimlende 80 ha! I tillæg er der ganske vist også udpeget ca. 1.340 ha, hvor skovrejsning er ”mulig”, mens skovrejsning er uønsket på 1.371 ha. DN Odsherred håber, at kommunen i den nye kommuneplan vil være væsentlig mere ambitiøs mht. skovrejsning – og udarbejde konkrete planer for skovrejsning på et areal væsentlig større end de 80 hektar der for nuværende indgår i kommuneplanen. Vi vil i øvrigt spørge efter forklaringen på, at de tre typer udpegninger, ønsket, mulig og uønsket, ikke dækker hele Odsherred, sådan som det fremgår af det tilhørende kort 8D? Hvad betyder det, at der er arealer på kortet, hvor skovrejsning hverken er ønsket, mulig eller uønsket?Nu er det ikke størrelsen af skovarealet i Odsherred, der er det eneste vigtige i forhold til at opnå de mange fordele for natur, klima og oplevelser, som skove kan give. Lige så vigtigt er det, at store dele af skovene friholdes for drift og lades urørt, at naturlige vandforhold i skoven genoprettes (dræn og grøfter lukkes) og at græsningsskov reetableres for at sikre lysåbne arealer i skovene. Det er også væsentligt at skabe større sammenhængende skovlandskaber, hvor skovene veksler med med åbne landskaber og andre naturtyper.Naturstyrelsen, som ejer langt hovedparten af skovene i Odsherred, har bestræbelser i denne retning, . De praktiserer ”naturnær skovdrift”, som bl.a. tager hensyn til naturlige vandforhold og friholdelse af lysåbne arealer i skovene. Således er etableret et større område med permanent kreaturgræsning i Kongsøre Skov, mest i åbne områder og noget nåleskov, som vi dog synes burde udvides til også at omfatte større områder af bøgeskoven. Naturnær drift skal imidlertid praktiseres sammen med fortsat produktion i skovene og det er meget få arealer, der lades urørte, på naturens præmisser. Vi er i DNO ikke modstander af almindelig skovdrift, men bekymret over, at naturtilstanden i de danske skove generelt vurderes som ualmindelig dårlig. Der er brug for meget mere naturhensyn i skovene, så vi håber, at både Naturstyrelsen, private lodsejere, borgerne og kommunen kan trække på samme hammel om at skabe mere skov og skovlandskaber som et stort aktiv for naturen og Odsherred.I oplægget til den ny kommuneplan spørges der efter, hvor der skal plantes ny skov. Der er kamp om pladsen, og da DNO bestemt ikke ønsker skovrejsning på de få naturmæssigt meget værdifulde lysåbne arealer, kan det ikke undgås, at der bør udtages landbrugsjord til formålet. Det er naturligvis ikke bare lige sådan og Landboforeningen skal inddrages, så landmændene bliver behørigt kompenserede, evt. gennem jordfordelingsordninger. Der er også spændende muligheder for at tænke skov og landbrug sammen, fx i form af græsningsskov.Hvis vi skal pege på konkrete områder, hvor vi ønsker mere skov, vil vi pege på det store skovlandskab, der kunne opstå hvis Grønnehave Skov i nord over Anneberg Skov, Ulkerup Skov, Stokkebjerg Skov til Kongsøre og Grevinge Skov i syd blev bundet bedre sammen – ikke som én stor skov, men som et varieret landskab sammen med andre naturtyper og områder med ekstensivt landbrug. Vi kan også pege på en snart gammel prisopgave fra Kunstakademiets Arkitektskole, som foreslår et stort skovrejsningsprojekt i det indre Odsherred. Det havde i sin tid ingen politisk gang på jorden, men kunne i lyset af ny viden om skovenes klima- og energieffekt nok trænge til en faglig nyvurdering.
