Spring til hovedindhold

NYT! Skitseudkast: Et mere forbundet Asnæs...

...er arbejdstitlen i det første udkast til byfornyelsens igangsatte indsatser - Aksens Have, Enghaven og Stationsområdet. Landskabsarkitekterne Kragh & Berglund har samlet processens mange input, afprøvninger og erfaringer i et første udkast til skitse- og visionsmaterialet med drømme om trygge og levende byrum, der kan styrke identitet og sammenhængskraft i den gamle bymidte.

Inddragelse, afprøvninger og evaluering

Siden Byfornyelseskomité og Styregruppe besluttede at igangsætte 3 centrale indsatser fra byfornyelsesprogrammet; Stationsområdet, Enghaven og Aksens have, har der været kørt en proces med borgere og erhvervsdrivende om muligheder og ønsker til fornyelse af byens gamle bymidte, indenfor rammerne af det godkendte Byfornyelsesprogram ASNÆS 2022-2026. Særligt indsatsen omkring Enghaven og stationsområdet har handlet om at forbedre trafik, sikkerhed og ophold i området med et trafik- og byrumsforsøg i maj og juni 2023. Forsøget blev fulgt op af et grundigt evalueringsmateriale i form af spørgeskemaundersøgelse, trafikmålinger og en opfølgende borgerworkshop i slutningen af august med fokus på input og drøftelser af mulige permanente løsninger i området.

Erfarne landskabsarkitekter

Kragh & Berglund arbejder ind i 2024 på at kvalificere de mange input og erfaringer fra processen i igangværende skitseringsfase der afsluttes i starten af februar. Afstemt indenfor Byfornyelsesprogrammets målsætninger er der landet en retning for fornyelsesprojekterne og udviklet et første udkast som peger på konkrete kvalitative løft og en gennemgående overordnet vision der binder de tre indsatser sammen på tværs.

Forbundethed, tryghed og plads til fælleskab

På stationsområdet arbejdes der på at skabe en tryg ankomst til byen ved en opgradering af siddemulighederne på begge sider af Rådhusgade og forbindelsen herimellem. Der skitseres på et antal cirkelformede bænke og en opgradering af belægningen. Stationen er knudepunkt for særligt mange unge pendlere der dagligt rejser til og fra uddannelse og fritidsaktiviteter, og et centralt ønske til området er at der bliver arbejdet på at skabe mere tryghed, men også en identitet for ankomsten til byen. Kragh & Berglund har lagt vægt på at vise mulighederne i belysningstiltag da det både skaber rummelighed og tryghed i tiltagene, og der arbejdes derfor videre med drømme om muligheder for en belysning som en vigtig signatur for området.

Byrumsafprøvningerne på ’Ibs Plads’ vil fortsætte med mulighed for at opholde sig på de opstillede midlertidige tromler, ligesom man kan opleve midlertidig lokal samtidskunst på pladsens tilstødende bygning – med vinduesudstilling med plakater udlånt af HUSET i Asnæs samt et helt nyt værk på gavlen, udført og opsat i samarbejdet mellem elever på Campus Odsherreds billedkunsthold i Asnæs og elever på grundforløb 1 ’Byggeri og Energi’ afd. Fårevejle.

Skitse stationsområdet aftenOgså på Enghaven arbejdes der på ideer til et attraktivt byrum som omfatter belysning og et grafisk element i belægningen langs den grønne strækning ved præstegårdshavemuren. Med erfaringer fra sommerens afprøvninger arbejdes der med forslag til indarbejdning af trafikdæmpende heller i form af et antal større plantekummer på strækningen langs præstegårdshavemuren samt ønsker om reduceret tung trafik i gaden. Vejprofilet forbliver uforandret med de eksisterende parkerings- og kørselsløsninger. Området kan om sommeren anvendes til forskellige arrangementer såsom langbordsmiddage, loppemarkeder og lignende.

Udsnit af Enghaven langs muren

Eksperimenter og grønne forbindelser

I Aksens Have er der iværksat et initiativ for resten af byfornyelsesperioden frem til 2026 hvor der kan arbejdes eksperimenterende på tværs af områdets aktører, med fokus på begrønning og mindre tiltag. Input fra spørgeskemaundersøgelsen og efterårsprocessen ligger til grund for igangsatte tiltag på en fælles havedag den 1. november 2023. En del af eksperimentet handler om havens udvikling over tid, hvor afprøvning og evaluering kan danne grundlag for to årlige arrangementer i haven. Aksens Have får også en stemme i Aksens nyoprettede månedsbrev. Alle er velkomne til at deltage eller byde ind med forslag til indsatsen. Nye blomster og buske i haven er støttet af Dragsholm Sparekasse.

Input til skitsefasen

Det er muligt at komme med input til de skitserede forslag i løbet af den igangværende skitsefase. Input modtages frem til den 23. januar 2024 og sendes til plan@odsherred.dk eller via kommentarfeltet nederst på siden her. Hvis man har lyst i at deltage i kommende projektgruppemøder eller har yderligere spørgsmål til byfornyelsen er man meget velkommen til at henvende sig til samme mail på plan@odsherred.dk. Nyheder i byfornyelsen vil løbende blive formidlet på Odsherred Kommunes hjemmeside, Facebook og her på Borgernet.

Invitation til møde om bygningsfornyelse

Med visioner og perspektiver på hvordan den igangsatte støtteordning til bygningsfornyelse i Asnæs og Vig kan indgå som løftestang og understøtte udviklingen af de historiske stationsbymidter, inviteres der ind til inspirationsmøde om bygningsfornyelse tirsdag den 13. februar 2024 kl. 19-21 i Aksen, Centervejen 91, 4550 Asnæs.

De igangværende byfornyelser har stort fokus på de historiske stationsbymidter, og den identitet og kulturarv som er indlejret i det byggede miljø. Læs mere om bygningsfornyelsen på Odsherred Kommunes hjemmeside og her på borgernet.

Du kan tilmelde dig mødet senest den 11. februar til plan@odsherred.dk.

Faser

Faseoversigt
Fase 1: Input til projektskitser
Input til projektskitser

Input til projektskitser

20. december 2023 23.00 - 24. januar 2024 23.00

I den kommende periode frem til starten af februar skitseres der på byfornyelsesprojekterne til Enghaven, Stationsområdet og Aksens have. Kom gerne med dine input til projekterne her på borgernet eller skriv til byfornyelsen på plan@odsherred.dk, inden den 23 januar 2024.

0 ideer

Ingen resultater er fundet. Prøv et andet filter eller et andet søgeord.

Filtre

Idéer i alt: 0
Der er ingen projekter tilgængelige.

Sortering ændret til: Populære

Ingen tilgængelige værdier.

Selected zero topic filters.