Spring til hovedindhold

Høring arkitekturpolitik

Send dine bemærkninger, kommentarer eller ideer til arkitektur@odsherred.dk før den 31. oktober 2023

En arkitekturpolitik er en slags hensigtserklæring for hvad det er vi skal have fokus på. Der er ikke hjemmel i en arkitekturpolitik. Det betyder at vi stadig kan det samme som kommunen som vi kunne før. Men med politikken forpligter Byråd sig til at øge fokus på vores byggede miljø.


Politikken er opdelt i 3 dokumenter:

1. Politikken, som skal være brugbar over flere år.

2. En handleplan som skal revideres hver anden år.

3. En idekatalog, som løbende opdateres med alle input vi får ind fra borgere, politikere, medarbejdere. Alt input er velkommen. De ideer kan vi få fat i når vi reviderer handleplanen.


Politikken er opdelt i 3 temaer:

Identitet og historie.

Landskab og miljø.

Mennesker og samtalen.


Første kapitel sætter fokus på Odsherreds identitet og historie, Odsherreds kultur­arv, og den måde vi kan skabe opmærksomhed på det gennem registrering af bevaringsværdier og kulturmiljøer. Vi fokuserer også på steders identitet og vigtigheden af at tilpasse arkitekturen til sine omgivelserne. Til sidst er der et afsnit om vedligeholdelse af ældre bygninger, fordi det er de bygninger, som er med til at skabe Odsherreds identitet. Vi skal værne om den historiske fortælling i vores byggede miljø ved at sikre gamle huse mod ned­rivning og udslettelse, ikke kun fordi vi vil bevare vores kulturarv, men også fordi bevaring er mindre belastende for klima end at bygge nyt.


Det andet kapitel handler om Odsherreds landskab og miljø. Vi sætter fokus på, hvordan vi skaber arkitektur, som spiller sammen med landskabet, og hvordan vi skal sikre bebyggelse af god arkitektonisk kvalitet i det åbne land og i sommerhusområderne. Samtidig sætter vi fokus på, hvordan byen møder landet, og hvordan vi samtidig tænker på miljøet. At bygge af høj kvalitet, er i høj grad en måde vi kan tænke på miljøet.


I sidste kapitel er fokus på, hvordan den demokra­tiske samskabelse er nødvendig for at skabe god arkitektur. Odsherreds arkitektur skal tage udgangspunkt i de mennesker, der bor her og være tilpasset til, hvor­dan vi bruger vores bygninger og bymiljøer. Det er af væsentlig betydning at, der er sammenspil mellem de fysiske rammer og de aktiviteter, der skal foregå i vores bymiljøer. Det er derfor altafgørende, at de mennesker som skal bruge bygninger eller bymiljøer, er involveret i processen med at skabe og omdanne vores byer og bymiljøer.