Grøn omstilling og bæredygtig udvikling

Udvalgets arbejdsopgave er at drøfte, undersøge og afklare kommunens indsatsmuligheder for at igangsætte indsatser og projekter for grøn omstilling og bæredygtig udvikling samt reduktion af CO2-udledningen hos virksomheder og borgere. Herunder afklare, hvordan arbejdet med FN’s verdensmål kan indgå i arbejdet med bæredygtig udvikling og grøn omstilling.

Udvalget ønsker at arbejdet sker i dialog med borgere, virksomheder, foreninger m.m., som har interesse i at bidrage til dette spændende arbejde. Dialogen sker via offentlige borgermøder og kommunens digitale dialogforum - Borgernet Odsherred.

Du har her mulighed for at komme med dine ideer til emner, som udvalget skal arbejde med.

Udvalget inviterede til virtuelt borgermøde onsdag den 14. april kl. 17-18.30.

Mødet havde følgende indhold:

Velkomst ved borgmester Thomas Adelskov
Jan Fischer Rasmussen fra Center for Miljø og Teknik fortalte om biodiversitet og den særlige natur i Odsherred
Grønt Råd i Odsherred og Udvalget for grøn omstilling og bæredygtig udvikling har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med biodiversitet og mere natur i Odsherred. Henrik Grüttner fra arbejdsgruppen præsenterede forslag til mulige aktiviteter og indsatser.
Vild med Vilje fortalte om deres arbejde, og hvordan man som enkeltperson og organisation kan arbejde for mere biodiversitet og natur.
Lokaldemokratiudvalget orienterede om deres bidrag til arbejdet med mere biodiversitet og natur i Odsherred.

Du kan se en optagelse af mødet på dette link

Faser

Faseoversigt

Fase 1: Kom med dine ideer til emner, som udvalget kan arbejde med

Kom med dine ideer til emner, som udvalget kan arbejde med

31. august 2020 22.00 - 1. juni 2021 22.00

Udvalget for grøn omstilling og bæredygtig udvikling afholder jævnligt møder. Udvalget arbejder temamæssigt, hvilket betyder at fokus på emner skifter over tid. Du har her mulighed for at komme med dit forslag til emner.

18 ideer

Jette Slothfor 6 år siden Lige nu er der en serie på DR der hedder "Giv os naturen tilbage” hvor Frank (bonderøven) i samarbejde med Hjørring kommune, viser hvordan parcelhaverne, erhvervsområder og kommunens egne græs områder er med til at udsulte insekter mv. og hvad vi alle kan gøre på dette område.Jeg tænker at vi bør gribe chancen nu hvor tingene og erfaringerne er i frisk erindring hos parcelhusejere, erhvervsdrivende....ja, os alle. I programmet er der fokus på tre spor, hvor i det ene spor handler primært om den private borger, et spor omhandlende virksomheder og et hvor kommunen går foran og laver vild med vilje på grøftekanter og kommunens egne arealer, som kun benyttes når græsset skal slåes - ex. rundkørsler.Tanken er at omdanne størst mulig areal fra at være ensartet og “døde” græsplæner, til et syn af græs der svajer i vinden og som skifte farve med årstiderne, blomstre der tiltrække et summende insektliv samt nye spændende planter som kommer til helt af sig selv og skaber en rig variation i både plante- og dyreliv. Til start skal der lægges en menneskelig og økonomisk investering, men på sigt kan det viser sig at være en god forretning, også for kommunen - økonomisk (arealer der stort set passer sig selv) og med større biodiversitet (verdensmål 15 - Om at beskytte, genoprette og sætte bæredygtig brug af økosystemer på land, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet)Samarbejdspartner kunne også være Lokaldemokratiet, foreningslivet - med stor borgerinvolvering og hjælp/støtte, således at budskabet bredes størst mulig ud.Med venlig hilsenJette Sloth

Ulla Margrethe Hansenfor 6 år siden Inden for det næste år skal kommuneplanen revideres. Det er den plan, som lægger de overordnende rammer for hvordan vi ønsker, at vores kommune skal udvikle sig fremover. Flere steder er der eksempler på, at den nuværende plan tage udgangspunkt i den hensyn, som var tungtvejende for 10, 20, 30 eller 50 år siden, men ikke længere er tidssvarende. Det er fx hensynet til det åbne land, som betyder at der ikke må plantes skov på marginal jorder, som man ønsker at tage ud af produktion. Det er udpegning af arealer til skovrejsning, som udspringer at landskabs arkitektoniske hensyn, men ikke har nogen sammenhæng med grundvandsreserver. Der er rammer, som vanskeliggør eller helt forbyder opsætning af solceller, og sikkert også en række andre forhold, som i større eller mindre grad lægger hindringer i vejen for grønne initiativer og bæredygtig udvikling.

Vivi Arklintfor 6 år siden

Peter Arklintfor 6 år siden Der laves hele tiden ændringer og det giver lejlighed til at forbedre biodiversiteten.Vi kan få flere vilde blomster og kløver, hvor der nu er områder med græs, så vi går fra områder der er ørkener med hensyn til mad for insekter til områder med foder.Fra oase til ørkenFælleshaven Sans & Samling i Rørvig havde et vandhul, der nu er fyldt op med jord. Planen er desværre at så græs, så en oase for insekter og fugle bliver nu til en ørken.Så blomsterDet kan gøres bedre: Så vilde blomster og lav en brugervenlig indhegning af området med blomster.Kløver er også godtUd over vandhullet er den store jordbunke også jævnet med jorden.Her foreslår jeg at der sås kløver. Det er rart at gå på, robust og øger biodiversiteten.Illustrationer og linksJeg har lavet en illustration af ideen herFælleshaven Sans & Samling kan ses på GooglemapDa Fælleshaven blev renoveret af frivillige i 2017, blev der etableret insekthoteller. De nytter ikke noget, når der ikke er mad til insekterne :-( Insekthotellerne blev lavet med involvering af blandt andet børnehavens børn. Se engagementet på denne film

Susan Bacafor 6 år siden Stenrev er lige så vigtige for biodiversitet i vandet som skov er for biodiversitet på land. Stenrev danner huller, som kan blive hjem til mange forskellige slags marine dyr, og give fast grundlag for etablering af tangskove. Tangbevoksninger er velkendt som skjul for småfisk og fremme af marin biodiversitet i det hele taget. I takt med at død-is huller øst for Ulkerup (eventuelt) bliver restaureret vil der blive en del store marksten fisket op. Disse sten kunne med fordel blive brugt til at (gen)oprette stenrev langs kysten i Isefjord og Sidingefjord.Ved at placere mindst ét stenrev, et formidlingsrev, sådan at det er nemt tilgængligt for alle, inkl. dem med snorkel eller dyrkningsinteresser, vil det kunne tiltrække turister såvel som dem med interesse i marint liv og forskning. Odsherred er hjem for et kommende tang-forskningsinstitut, som gør det endnu mere relevant at gøre noget for at genoprette marine økosystemer.Det har ikke været muligt at finde gamle kort, som viser hvor stenrev tidligere har eksisteret, selv om den lokale befolkning kan huske, at der tidligere har været stenfiskeri i fjordene. Derfor må placering gå ud fra et skøn og efterfølgende undersøgelser. Det følgende forslag til placering af stenrev er lavet af marinbiolog, Gunni Ærtebjerg Nielsen:“Ude i fjorden ca. 1 sømil (1,8 km) øst for Kongsøre Skov ligger et større rev, Lysegrund, på ca. 0,8 km2 med dybder mellem 2,8 og 6 m. Her findes stadig sten, og der har med stor sandsynlighed været fisket de sten, der var tilgængelige. Det ville være oplagt, at udbygge/genopbygge dette rev.Ud for Hølkerup (ca. hvor en gren af Grønlandsvej går ned til kysten) danner 4 m dybdekurven en spids ud, hvorefter dybden relativt hurtigt stiger til 6 m og 10 m. GPS koordinater: 55,8332 grader N og 11,7367 grader Ø. Her kunne et rev etableres.Ud for Unnerud danner området mellem 4 m og 6 m dybdekurverne et større område med en spids mod nord omgivet af 7-8 m dybt vand. Her kunne der på 4-6 m dybdeområdet etableres et stenrev ca. fra nordspidsen og mod syd. GPS koordinater nordende: 55,872 N og 11,71 Ø, center: 55,869 N og 11,711 Ø.Revet kunne også være øst-vestgående fra 4 m til 8 m. GPS koordinater 4 m: 55,867 N og 11,710 Ø, 8 m: 55,867 N og 11, 720 Ø.”Der skal selvfølgelig søges tilladelse hos Miljøstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Kystdirektoratet, og det indebærer en del undersøgelser af forslåede placeringer, med meget mere. Her skal der bare nævnes, at det er vigtigt at Kommunen bakker op om projektet, og at befolkningen er med, som har været tilfældet ved genopbygning af Hunderevet ved Hundested og Roskilde Fjord stenrev.

Peter Fiskerfor 6 år siden Skulle Odsherred ikke begynde at fokusere lidt mere på klimavenlige energiformer? Både i sine politikker, men også i sin markedsføring. Jeg har lige lavet en graf, der viser, at Odsherred suverænt er den kommune i Østdanmark, hvor der er flest solceller pr indbygger. Det kan måske inspirere endnu flere til at få det, og være med til at brande kommunen positivt.Se vedhæftede excel-filKilde: https://www.bolius.dk/saa-mange-solceller-og-vindmoeller-er-der-i-din-kommune-7050

Thomas Smedebølfor 6 år siden

Susan Bacafor 6 år siden IdéEtablering af en biodiversitetskorridor ved Egebjerg, som forbinder og inkluderer de tre statsskove på Egebjerg halvø, og som eventuelt kan være en del af en Naturnationalpark langs Isefjord, inkluderende kystområder.Beskrivelse:Egebjerg halvø huser tre statsskove, Kongsøre skov, Stokkebjerg skov, og Ulkerup skov, som ønskes gjort til uberørt skov og forbundet med ca. 100 til 200 m. brede korridorer, hvor muligt, hvor et mangfoldigt spektrum af livsformer kan fremelskes og bevares. I og med at området er præget af et moræne landskab eksisterer der rige muligheder for diverse habitater, inklusive en usædvanlig klynge af ca. 30 død-is huller øst for Unnerød. Der forestilles store græssende dyrearter til pasning af størere åbne områder i forbindelse med skovarealer. Præcis hvor korridorernes grænser går og hvilken form de tager må være op til en jordfordelingsprocess. Givet at der ligger beboelser i området, kan det være at man må starte med en “trædesten” model hvor flere nærliggende arealer, i stedet for ét stort areal, giver plads og mulighed for spredning af diverse arter. Projektet vil være forbundet med udgifter til flere opgaver: Kortlægning af områdets fysiske og biologiske tilstand som grundlag for konkrete fysiske indsatser i de enkelte områder. Opkøb af ikke-statsejede arealer. Statens afkald på træ fra de tre skove. Indhegning af arealer og etablering af vejgitre. Støtte til naturgenopretning og pasning, inklusive Genopretning af død-is huller, med enkelte som besøgs- og informationsposter Opfølgning, hvor f. eks. et universitet i samarbejde med kommunen, følger udviklingen i biodiversitet i en væsentlig del af Egebjerg Naturnationalpark. Arbejdspladser:Biologer til udpegning af optimale lokale betingelser.Ingeniørfirma til planlægning, projektering mm.Jordfordeling ved landinspektører.Entreprenører og håndværkere til konkrete opgaver.Gevinster:Det mest af arealet ligger som opland til drikkevandsboringer og vil derfor være en stor gevinst for beskyttelse af drikkevandet. Placering mellem opdyrket jord og Isefjorden vil fungere som en naturlig filtrering og beskyttelse af fjordvandet, til glæde for fiskene og fiskere.Øget biodiversitet vil gavne både landbrug, i form af flere bestøvende insekter, erhvervsliv i form af tiltrækning af flere turister og bosættere, og lokalbefolkning i form af øget herlighedsværdi, såvel som lærings- og rekreative muligheder.

Kurt Sørensenfor 6 år siden Anlægget ved Vig skal standses! Det er baseret på gylle fra svineproduktion og har ud fra klimahensyn ingen fremtid. En ny landbrugspolitik vil halvere dansk svineproduktion, der lægger beslag på hovedparten af landbrugsjorden til foder, ved hjælp af kunstgødning og til skade for biodiversitet og medfører forurening af jord, grundvand og indre farvande. Truende svinepest truer syd fra grænsen og har ført til lavere priser på svin, som slagtes her. Hvis pesten når Danmark, skal svinebesætninger aflives, Der er ingen fremtid for gyllefabrikker.

Clark Prattfor 6 år siden Kommunen bruger mange ressourcer på at kortlægge energi “forbrug” og “besparelse” både i kommunalebygninger og nu, med den nye aftale, for kommunen som helhed. Det er oplagt at skoleelever også bliver sat ind i kontrolrummet af deres lærere og skolernes tekniske personale, så de kan holde øje med energiregnskab og udvikle på nye ideer for bæredygtig skolegang. På min skole, har vi involveret de ældste elever og elevrådet i at forslå måder at købe mindre, forbrug mindre, genbruge bedre og smide ud mindre - både IT hardware, papir, toner, mad, vand, el, varme, byggemateriale, m.m.

Jette Slothfor 6 år siden Vi kigger ind i en fremtid hvor vi ser øget vandmængder fra oven, fra siden og fra neden, det må vi lære at leve med. Spørgsmålet er ikke om havet stiger. Spørgsmålet er hvor meget det stiger, hvor hurtigt det stiger og hvordan det rammer Danmark og herunder Odsherred, som stort set er omgivet af vand.Risikoen og uvisheden om en skadevoldende oversvømmelse fra stormflod og skybrud, der statisk set vil finde sted én gang på 100 år, vil ske i morgen eller måske om 99 år, må vi også lære at leve med. Ligesom hvilken risikovillighed og hvor lidt og hvor meget forberedelse vi kan udføre og derved afværge skader, en oversvømmelse fra havet, kan forsage.Det må være op til os – borgere, politikere, grundejere, myndigheder og forvaltninger, i samarbejde – at tage stilling til hvor stor en risiko, vi vil tage – herunder hvordan Odsherred kommune sammen med Odsherred Forsyning, samt andre interessenter, kan understøtte og hvor disse udfordringer kan tænkes ind i den kommende Kommuneplan 2021-2033Hvordan vi ser fremtiden for Odsherred, med de øget vandmængder? Hvilke værdier er vigtigst at beskytte?Hvilke nye funktioner er nødvendigt at udvikle. Hvor længe tør vi vente?Spørgsmålene er mange og vigtige og for at træffe beslutninger på et så solidt grundlag som muligt, er det vigtigt at inddrage så mange som muligt i en bred og åben debat om fremtidens Odsherred – om mulighederne, udfordringerne og begrænsninger. Den debat bør tages nu mens vi har mulighederne. Især nu hvor den grønne omstilling tager sin begyndelse og hvor Odsherred kommune opfordre alle til at komme med ideer og forslag til den kommende Kommuneplan 2021-2033, således at de forhold vi alle mener er afgørende for en robust udviklingen i Odsherred, kan realiseres. Med tilladelse fra Fonden Teknologi Rådet, vedlægges Byerne og det stigende havvand – Hvad ved vi? Samt Byerne og det stigende havvand – Hvad vil vi? (tre oplæg til debat)

Bella Lorenzenfor 6 år siden

Kurt Sørensenfor 6 år siden Frem mod 2100 vil også Odsherred blive udsat for følgerne af igangværende klimaforandringer. Havet omkring vore kyster vil ubønhørligt stige og trænge ind i landet, og man forventer at havvandsstigningerne vil blive mindst 1 meter, sandsynligvis 1,5-2 meter. Dertil kommer stadig hyppigere stormfloder, som ofte med sine vandmasser når op i 2 meters højde og sætter spor langt ind i land, især via afvandingskanaler og grøfter.Ydermere kommer dertil voldsomme regnmængder, hvor landet sættes under vand i vinterhalvåret. Samtidig løftes grundvandsspejlet, der flere steder ligger lige under overfladen, især i Odsherreds mange inddæmmede områder, dvs Lammefjorden og Sidinge fjord. Odsherred vil ubønhørligt blive vådere de kommende årtier.Det fremgår også tydeligt at kortene i kommunens klimatilpasningsplan, der viser de truede områder. Havvandsstigninger og stormfloder truer især kystbyerne med havneanlæg, sommerhusområder hvis huse er opført på løst sand, der let undermineres og flyttes af vandets kraft. Det vil også true Trundholm mose, som uundgåeligt vil gendannes som mose med indsøer og måske blive del af Sejerøbugten, som den var for 1000 år siden. I det hele taget kan Odsherred geografisk blive et landskab, der kommer til at ligne fortidens, hvor Rørvigområdet, Klint og Odden var øer. Og måske vil havvandet også trænge ind over “draget” syd for Dragsholm og videre ind i Lammefjorden og forvandle selve Odsherred til en ø, akkurat som for 1000 år siden.I vores planlægning må vi være forberedt på disse nye udfordringer. Bebyggelse at lavtliggende og kystnære jorder skal standses, og allerede nu kan huse i Bystedet mellem Nykøbing og Rørvig ikke benyttes om vinteren, fordi kloaksystemet er sat ud af kraft og ikke kan bortlede spildevand fra køkken og toilet/bad.Det bliver samtidig vigtigt at sikre infrastruktur som vejanlæg og jernbaner, der er ført gennem lavtliggende områder. Det er vigtigt at være opmærksom på at dæmninger og diger kan bryde sammen, som følge at et permanent pres fra havvandsstigningerne og stormfloder. Her er digerne ved Hov vig og rundt om Ringholm truede, og ligeledes ved Sidinge fjord, der kun er nødtørftigt sikret efter at dæmningen skred sammen for en halv snes år siden. Kommunen bør snarest i gang med en planlægning, der tager højde for følgerne af klimaforandringerne. Regeringen ønsker at oprette 15 nye nationale naturparker, hvoraf en passende kunne planlægges på Lammefjordens østlige del. Og samtidig er afsat 888 mio kr til opkøb af lavbundsjorder, der tages ud af landbrugsdrift. Odsherred kan med fordel drage nytte af sådanne tiltag, hvorved man få mere åben natur, som gavner netop en turistkommune.I det hele taget vil Odsherred med sine mange og lange kyststrækninger være en af landets mest udsatte kommuner. Lad os tage udfordringerne alvorligt, for de er alvorlige og uundgåelige.

Susan Bacafor 6 år siden

Henrik Harboefor 6 år siden Jeg foreslår, at Odsherred Kommune lægger spildevandsprojektet mellem Holbæk og Odsherred Kommuner op som projekt på borgernettet sådan at kommunens borgere kan følge udviklingen af projektet. Det første udbud om vurdering af projektets virkninger er netop lukket og derfor kan man sige, at projektet er startet og begyndt at koste penge. Derfor er det fra nu af relevant, at borgerne får mulighed for at følge og kommentere på projektet efterhånden som det udvikler sig.

Anders Lindegaardfor 5 år siden Gør det lettere at identificere forladte ejendomme - få hjulpet sælger og evt. interesserede købere i at finde hinanden. Det kan måske også være med at reducere mængden af nybyggerier og dermed mindske klimabelastningen..Jeg har selv købt en ejendom i Lyngen for knap 4 år siden. Men det var nu lidt op ad bakke i den tid jeg søgte efter en bolig. Det var svært at finde det rette håndværkertilbud og når man kørte rundt i landskabet kunne man se flere ejendomme, der tydeligvis var forladt. Nogle med baldrede ruder, andre med tagkonstruktioner der var begyndt at nedrive sig selv - dvs. begyndende kollaps. Men jeg orkede ikke at skulle lege detektiv for både at finde info om ejendommen og/eller kontaktinfo til sælger.Hvis man kunne få det sat i system, så det bliver nemmere at identificere de ejendomme der er forladt og hvor et evt. salg ikke ville kunne bære udgiften til en mægler, så kunne det være man kunne modvirke 'broken-windows effekten' for et område. Denne effekt handler i grove træk om, at der hurtigt smadres nogle flere vinduer når først ét er smadret i et hus. På samme måde kan man sige at et område mister sin magi, hvis der er mange huse der ser forladte ud - og så bliver det endnu sværere at tiltrække nye købere til området og dermed risikerer man endnu flere sørgeligt udseende ejendomme. Og så ruller snebolden.............Hvis man kunne indgå et samarbejde med Boliga om at vise disse faldefærdige ejendommen i deres database og på deres kort, kunne det være at de blev lettere at omsætte til værdi for både ejeren og evt. boligsøgende. Måske kunne man også tilbyde disse boligejere at de kunne få lavet et lille skilt ved kommunen i en stærk farve som de kunne sætte op så det kan ses fra vejen. Skiltet skulle ikke være større end en A3'størrelse og kun indeholde de helt basale informationer såsom hus- og grundværdi, boligtype, arealstørrelser på grund og bygninger, evt. prisoverslag samt kontaktinformation til sælger. Og ja, Boliga har noget der hedder selvsalg, men er man udkørt og økonomien er helt i bund, så vil det ofte være uoverskueligt at opsætte sådan en annonce endsige besvare henvendelser fra evt. købere.Nogle vil sikkert sige at de er 'mere til' boligsiden_dk. Men den er forbeholdt medlemmer af Dansk ejd.mæglerforening og vil ikke kunne bruges. Man vil samtidig skulle opsætte nogle begrænsninger for denne ordning, så det kun er usælgelige boliger, der maksimalt vil kunne sælges for grundværdien + fx.10%, så man ikke lægger sig ud med de etablerede mæglere. Men omvendt har de vel også en inddirekte interesse i at øge herlighedsværdien i deres eget område, hvilket sekundært kan føre til bedre priser og flere kunder i biksen.Det var ordene, Anders Lindegaard

Pablo Llambiasfor 5 år siden Der er utrolig mange bil-kilometer at spare, hvis det gøres sikkert og attraktivt at cykle. Det er klimavenligt og sundt for os på én og samme tid.Der er for mange veje i sommerhusområderne, der er for farlige for cyklister. Omkring Lyngen, hvor jeg selv bor, kan nævnes nogle af de veje, som vil kunne bruges til indkøb via cykel, hvis man gør noget ved dem:Lyngvej mellem Højby og Ellinge Kohave: Med sine to bakker med rigtig dårligt udsyn, med sine 80 km/t hastighedsbegrænsning, med sin tunge trafik fra bla. grusgraven er den direkte farlig for både cyklister og gående.Ravnsbjergvej mellem Vig og Høve Strand: Med sine mange sving og 80 km/t hastighedsbegrænsning skal man være modig for at cykle turen til Vig.Lyngvej i sin lange, nærmest lige udstrækning mellem Ellinge Kohave og Høve Strand: Der er godt nok en slags cykelsti, men den bliver ikke vedligeholdt, og cyklisterne bliver nødt til at tage turen ud på bilernes kørebane, når der er store vandpytter, grusbunker, grene, huller i vejen. Dette skal sammenholdes med, at mange bilister demonstrativt holder på deres ret, når de passerer, og ikke giver plads til cyklisterne, fordi der jo er en cykelsti. Det er opskriften på en ulykke og et fjendtligt forhold mellem bilister og cyklister. Cykelstien bør separeres rigtigt fra bilisternes kørebane og repareres og holdes ved lige.Dette er bare et eksempel fra mit område. Der kunne nævnes mange andre fra andre områder. Styrk cyklismen i kommunen. Der er mange sommerhusejere, der gerne vil cykle.Et forbillede kunne være cykelstien langs Egebjergvej fra Nykøbing til Lestrup - fin, ny, dobbeltrettet, i sikker afstand fra bilernes kørebane.Venlig hilsen, Pablo Llambias, Rævehaven 5, Ellinge Kohave

Jesper Mogensenfor 6 år siden Gendannelse af Klint Sø: Ekspropriation af nuværende landbrugsarealer i den oprindelige Klint Sø (hvad kan en hektar produktions jord koste ? 150.000-200.000 måske pr. ha). Opførsel af et lavt dige mod nord fra Klintsøgård mod øst forbi sommerhusområdet. Standsning eller programmering af pumper, således at en vandstand på 1-1,5 m holdes. En reetableret Klint Sø vurderes på sigt at blive et rent fugle paradis for standfugle, og virke som rast for trækkende fugle forår og efterår.En reetableret Klint Sø vil begrænse udvaskning af gødning gennem ålerender og andre udløb ved at sløjfe landbruget.https://sn.dk/Odsherred/DN-Genskab-Klintsoe/artikel/1344800

Filtre

Idéer i alt: 18

Der er 18 projekter tilgængelige.

Selected zero topic filters.

Begivenheder

Tidligere begivenheder

Borgermøde på Odsherred Gymnasium
Begivenhedsdato: september 5., 2020 fra 07:00 til 10:30.
Odsherred Gymnasium
Læs mere
Borgermøde om biodiversitet og mere natur
Begivenhedsdato: april 14., 2021 fra 15:00 til 16:30.
Virtuelt
Læs mere

Grøn omstilling og bæredygtig udvikling

Faser

Kom med dine ideer til emner, som udvalget kan arbejde med

18 ideer

Giv os naturen tilbage i Odsherred....

Tænk klima og bæredygtighed ind i kommuneplanen.

Forsøgsmarken i Fårevejle er nu også økologisk

Øg biodiversiteten, når der laves ændringer som fx i Fælleshaven Sans & Samling

Stenrev i Isefjord og Sidingefjord

Fokus på solenergi

Genbrug mere direkte

Egebjerg Biodiversitetskorridor

Biogasanlæg

Involver elever i skolernes energiregnskab

Hvor er der behov for at beskytte samfundsværdierne mod stigende havvand?

Affaldssortering

Klimaforandringer

Lokale microproducenter

Spildevandsplan mellem Holbæk og Odsherred Kommuner

Gør det nemmere at identificere forladte ejendomme til gavn og glæde for alle.

Styrk cyklisme

Gendannelse af Klint Sø

Filtre

Begivenheder

Tidligere begivenheder

Borgermøde på Odsherred Gymnasium

Borgermøde om biodiversitet og mere natur

Grøn omstilling og bæredygtig udvikling

Faser

Kom med dine ideer til emner, som udvalget kan arbejde med

18 ideer

Giv os naturen tilbage i Odsherred....

Tænk klima og bæredygtighed ind i kommuneplanen.

Forsøgsmarken i Fårevejle er nu også økologisk

Øg biodiversiteten, når der laves ændringer som fx i Fælleshaven Sans & Samling

Stenrev i Isefjord og Sidingefjord

Fokus på solenergi

Genbrug mere direkte

Egebjerg Biodiversitetskorridor

Biogasanlæg

Involver elever i skolernes energiregnskab

Hvor er der behov for at beskytte samfundsværdierne mod stigende havvand?

Affaldssortering

Klimaforandringer

Lokale microproducenter

Spildevandsplan mellem Holbæk og Odsherred Kommuner

Gør det nemmere at identificere forladte ejendomme til gavn og glæde for alle.

Styrk cyklisme

Gendannelse af Klint Sø

Filtre

SORTER EFTER

EMNER

STATUS

Begivenheder

Tidligere begivenheder

Borgermøde på Odsherred Gymnasium

Borgermøde om biodiversitet og mere natur