Projekt: Dine idéer til klimaindsatser

Jacob Antvorskovfor 5 år siden Når man vil reducere sin CO2-udledning bliver man nødt til at holde regnskab med den.Det bør kommunen måske også huske, for ellers kan regnskabet jo løbe helt løbsk. Fx når man har udbygningsplaner. Hjemme i privaten får vi større børn eller nye job eller nye behov og mere i løn. I kommunen er det fordi der kommer nye borgere eller flere borgere eller andre undskyldninger.Spørgsmålet er: "Hvor skal CO2-besparelserne komme fra?" Når en politiker foreslår noget, plejer den politiske modpart at spørge: "Hvor skal pengene komme fra?". Jeg foreslår at man vænner sig til at spørge: "Hvor skal CO2-udledningerne tages fra?" Det er fx meget relevant når man vil have halvdelen af Sjællands sygehuse til at køre deres vasketøj helt til Odsherred. Der skal køres utroligt mange ekstra kilometer.Vi bør også stille spørgsmålet når et nyt byggeri igangsættes. Særligt vejbyggerier. Jeg mener ikke det kan forsvares at bygge nye veje. Medmindre de udgør smarte shortcuts, så andre veje kan nedlægges. Wales er et helt land der har stoppet alle vejbyggerier. For hvor skal CO2-udledningerne komme fra?Alle har fx lyst til at bygge. Men når man regner med CO2-udledninger bliver man nødt til at minimere byggeriets aftryk. Helt oplagt er det at punkt-fundere og bruge skruefundamenter og træ istedet for beton. Ihvertfald må man tænke kreativt når man skal tage "kvoten" fra et andet område.

Maj Houmannfor 5 år siden Permakultur er en helhedstankegang, der giver de teknikker og redskaber, som skal til for at genopbygge naturressourcerne og bremse de klimaforandringer, som allerede er godt på vej til at nedbryde vores naturgrundlag og kaste verden ud i en uoverskuelig og katastrofal situation. Permakulturlandbrug går skridtet videre end økologiske landbrug, der blot skal fungere uden brug af gift og sprøjtemidler mv. Permkulturlandbrug bruger nemlig selve naturen som model, da naturens økosystemer altid er bæredygtige. Modellen tilføres et bevidst design af fødevareproducerende skove, også kaldet skovlandbrug og skovhave, så dyrkningen bliver optimalt produktiv og modstandsdygtig. I Odsherred er der store arealer af landbrugsjord, der dyrkes konventionelt. Landmændene har ikke øje for permakultur, da denne type landbrug ikke er berettiget til støtte. Desuden mangler de viden på området. Odsherred kommune ville blive stormløbet af visionære landbrugspionéere, hvis der på politisk niveau arbejdes aktivt for at fremme denne type landbrug. Måske der endda kan laves en støttepulje til personer, der har gerne vil i gang med etableringfasen, der er bekostelig, men tjener sig selv hjem mange gange på længere sigt.Det vil brande kommunen som visionær og klimanasvarlig. http://www.permakulturliv.dk/

Jacob Antvorskovfor 5 år siden Igennem Odsherred kører et tog. Klimaplan-oplægget viser at det kun udleder omkring 1 % af den CO2 som udledes fra al transport i Odsherred. Jeg tænker: Vi gør for lidt for at støtte op om toget. Det er oplagt at bruge det meget mere. Måske kan også kommunens ansatte bruge det meget mere i og udenfor arbejdstiden.Toget ville blive endnu mere populært hvis:1) Det altid nåede toget i Holbæk mod København. (Ved fusion af lokaltog, blev vore hurtige tog flyttet til Køgebanen.)2) Banen forlænges til Rørvig Havn som oprindelig planlagt. (Og derved få forbindelse til Hundested)3) Samme togsæt kunne køre fra Nykøbing (eller Rørvig) til København. (som det var muligt før i tiden)4) Hvis hurtigbussen til Jylland (over molslinien) ville stoppe ved en station.5) Hvis der igen kom bus-forbindelse fra Svinninge St til Slagelse.Punkt 1, 4, 5 er forringelser som er sket indenfor de sidste få år. Punkt 3 har fungeret for længe siden. Det er helt forkert at vores kollektive trafik forringes. Vi står i en situation hvor den skal udbygges. Dette handler også om bosætning: Vi der flytter fra by til land er vant til kollektiv trafik. Vi er faktisk vant til at kunne komme rundt i hele Danmark. I Odsherred er mange nødt til at have to biler. Det må vi kunne gøre bedre. Delebiler er naturligvis en mulighed. Men i første omgang må vi prøve at støtte op om toget. Den efterspørgsel kan måske give mulighed for bedre tog og genetablering af de ting der er sparet væk.

Ejnert Sørensenfor 5 år siden Vi har i sommeren 2021 set at der var en periode med baderestriktioner i Sejerøbugten og Nekselø bugten. Vi hører om en Isefjord med store bundproblemer. Der er vigtigt at Odsherred kommune Gør en stor indsats for at bevare og holde fast på et sundt havmiljø. Og at finde og eliminere kilderne til de dårlige forhold. Også i samarbejde mer nabokommunerne. Husk at miljøet ikke har nogen kommunegrænser

Jacob Antvorskovfor 5 år siden Forbruget af "Ting og Sager" udgør ca 26 % af en gennemsnitlig danskers CO2-udledning iflg. Concito.Det må forventes, at det også udgør en meget stor andel af kommunens CO2-udledning.Hvis man køber brugte ting, giver man dem et nyt liv og Concito afskriver fx CO2-udledningen på tingens første ejer. Det er oplagt at vi kan gøre det nemmere for den enkelte borger at købe brugt.Men også kommunen bør købe brugt. Der skal ændres en masse vaner før det er muligt og måske også et par regelsæt. Men det bør være normalen at kommunen køber via Genbrugsbutikker, DBA, FB market mm fremfor de offentlige indkøbsaftaler.Selv store elektronik-kæder sælger nu "preloved equipment", som naturligvis bør vælges, når det er muligt. Så sparer man også penge og indpakning. Det er muligt at indrette kontorer og institutioner udelukkende med brugte ting. Jeg har testet det. Egne erfaringer er følgende: Efter en uge lægger man ikke længere mærke til at tingene er brugt. Det er en kæmpestor fordel at tingene ikke leveres med en masse emballage som skal bortskaffes. Lokalerne får et mere personligt og menneskeligt præg. Det tager tid at finde tingene. Men de er meget billigere.I Holbæk ligger fx to brugt-supermarkeder og ved Fårevejle ligger Skjold Antik, som kan noget i samme retning.Desuden kunne man overveje om ting fra genbrugsstationerne kan bruges kommunalt, eller måske repareres og opgraderes.Når kommunens ting er brugt, bør de naturligvis sælges igen eller sekundært foræres væk til anden anvendelse.

Peter Beyerfor 5 år siden Vi har nu i mange år debatteret klimaudfordringerne, og tendensen ser ud til at være den, at advarslerne år for år stiger i styrke, og at den tid, vi har til den nødvendige klimatilpasning, ser ud til at blive stadig kortere.Det er oplevelsen, at vi langt hen af vejen godt ved, hvad der skal til for at lykkes, at det ikke er usikkerhed om, hvad der skal til, som er problemet, men derimod alle de barrierer, der ligger i at få implementeret de nødvendige tiltag. En opgave der på ingen måde er let, også fordi der er et væld af lovgivningsmæssige, organisatoriske, samarbejdsmæssige og finansielle barrierer for implementeringen (se fx: KL’s respons til national klimatilpasning).Mit forslag her er derfor følgende: At brede klimadebatten ud så der diskuteres, både hvordan vi hjælper med at reducere klimaeffekterne på lang sigt, og hvordan vi afhjælper de klimaeffekter, der vil ramme os på kortere sigt dvs. både en implementerbar plan for CO2 reduktion og en implementerbar plan for klimatilpasning. At kommunen frem for at sælge løsninger snarere sælger problemerne, og at man mobiliserer et samarbejde mellem borgere og kommunen om implementering af fælles løsninger. At man også i højere grad bruger nogle af de mange foreninger, der allerede findes i kommunen, som ressource i arbejdet, da effekterne af klimaudviklingen jo i sidste ende rammer os som borgere og/eller sommerhusejere i kommunen

Ulla Margrethe Hansenfor 5 år siden Prøv at kigge på det billede jeg vedhæfter. Det viser hvor vandindvindingsoplandet er til Hørve Vandværk (de blå "søer"), hvor kommune ønsker skovplantning (de grønne markeringer) og hvor skovrejsning er uønsket = forbudt (de orange markeringer). De skovudpegninger, som fremgår af billedet svarer til dem, som indgår i det forslag til kommuneplan, der pt. er i høring. Realiteten i forslaget er, at skovudpegningerne primært er lavet ud fra rekreative overvejelser. Grundvand, klima osv. er slet ikke ikke tænkt ind i planen. Hvis de berørte lodsejere følger kommuneplanen, så betyder det, at de skal plante skov på de bedste landbrugsjorde, hvor der ikke er vandindvindingsinteresser. Til gengæld skal de forsætte med at dyrke de dårlige jorde og de jorde, hvor der er vandinteresser. Derfor bliver planen næppe nogensinde realiseret. Min mand eje en mark. Jorden er dårligt drænet og hører vist ind under kategorien lavbundsjord, med stor CO2 udledning og lille udbytte. De sidste 25 år har vi - og den forrige ejer - haft et stort ønske om at plante skov på arealet, men da det ligger i de områder, hvor skovrejsning er "uønsket" er det forbudt at plante skov. Hvis vi mener det med klimaet seriøst, så bør vi i meget større udstrækning indtænke det i planlægningen af skovrejsning frem for alene at kigge på hvordan skoven ligger i forhold til hundeluftning og rekreative løbe og gåture.

Jacob Antvorskovfor 5 år siden Vi står foran en grøn omstilling. Den vil give os utroligt mange fordele når den er implementeret: Renere luft, renere jod, renere hav, sundere kost og sundere bevægelsesvaner. Vi får relativt set mindre forurening og færre udgifter til energi.Sluttelig vil vi overdrage et bedre Odsherred til vore børn og have bedre samvittighed.MEN: Den enkelte borger vil tit komme til at fokusere på den solcelle der hver dag skinner i 10 minutter på hans vindue. (Eller noget andet nyt) Derimod vil han glemme at glædes over den tankstation som nedlægges lidt længere nede af vejen og altså ikke længere støjer og sviner og lyser døgnet rundt. Derfor vil han gå til sin lokalpolitiker og bede vedkommende om at stoppe opsætningen af Solceller/Vindmøller/Biogas-anlæg/Affaldssortering/Spildevandshåndtering/Takstændring, eller hvad det nu måtte være.Lokalpolitikeren vil derefter kæmpe for sit lokalområde, og helt glemme den større plan om at skabe et bedre Odsherred. Borgeren vil samle naboer og venner i en protestgruppe, som kun ser solcellen og ikke tankstationen.Det er ikke tanken at den grønne omstilling skal være til gene for nogen. Men den vil give nogle forandringer. Alle er enige om at der skal ske forandringer. Men de samfund og de kommuner der kan blive enige om ikke at bremse disse forandringer, vil nå længst. Altså helt markant længere end andre samfund. Alle skal høres og alle skal have mulighed for at deltage i debat med mere. Bedst er det hvis borgerne i et område kan være medejere af de nye anlæg. Mit forslag er blot at alle politikere og borgere gøres opmærksomme på, at der i de kommende år vil ske forandringer i deres nær-område. I overført betydning kan man sige at vi alle risikerer at få en vindmølle i baghaven. De samfund der formår at omfavne "vindmøllen" kommer længst. Måske kan det udformes som en politisk aftale med lokaldemokratiudvalget som mellemled til borgerne. "Når forandringens vinde blæser bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller" [kinesisk ordsprog]

Ivan Andersenfor 4 år siden Vi har i DNO noteret os, at ”skovrejsningstemaet med fordel kan indarbejdes i den helhedsplan for det åbne land, som skal udarbejdes i den kommende planperiode”. I forhold til skovrejsning som redskab i klimaplanen anbefaler vi, at dette arbejder inddrager følgende overvejelser:1. Store dele af Naturstyrelsens skove vil fremover være urørte af hensyn til biodiversiteten, derfor bør nye skovarealer indeholde mulighed for at dyrke træ til energiformål (primært udtyndingstræer samt toppe og grene) samt til erstatning for klimatunge byggematerialer som stål og beton.2. Overvej at etablere ’lommeskove’ eller pocket forests, som har en meget høj klimaværdi. Det er en særlig skovrejsningsmetode på små områder, som siges at vokse 30 gange hurtigere end skove plantet på konventionel vis og binde 40 gange mere CO2 end plantager med kun én art træer.3. Overvej ligeledes at promovere skovlandbrug, sådan som EU ønsker det via deres nye ”eco schemes”. Landmænd vil kunne opnå støtte til at plante træer og buske på markflader, enten som ’øer’ eller ’bånd’, der følger landskabets topografi, eller som rækker på marken. Disse beplantninger vil ud over at kunne indgå i produktionen i kombination med husdyr eller planteavl også bidrage med binding af CO2.4. Der bør skabes et bredt fagligt og folkeligt samarbejde om skovrejsning og klimaformål, fx i et kommende klimaråd, som vi har foreslået. Der foregår meget relevant forskning, som bør inddrages. Her vil vi blot nævne Innovationscenter for Økologisk Landbrugs projekt, ”Skovlandbrug som middel til klimatilpasning”: Skovlandbrug som middel til klimatilpasning - Innovationscenter for Økologisk Landbrug (icoel.dk)

ole busckfor 4 år siden Klimaplanen bør sigte på at beskytte og genetablere ålegræsbevoksningen, som ifølge videnskabelige studier, bl.a. med dansk deltagelse (https://esajournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/ecs2.3658) dokumenterer ålegræssets betydelige evne til at opsuge og deponere CO2 fra atmosfæren. Ifølge artikler i tidsskriftet ”Nature” 15 gange så effektivt som urørt Amazoneskov. Af flere årsager er ålegræsset – f.eks. i Isefjorden – reduceret betragteligt gennem de senere år. Nogle af årsagerne har kommunen indflydelse på, f.eks. den stigende kvælstofudledning og muslingeskrab. Desuden haster det med at etablere nyt ålegræs ved såning.

Henrik Grüttnerfor 4 år siden Ifølge CO2-opgørelsen forelagt §17,4 udvalget for Grøn Omstillling i maj 2021 er ca. 30% af udslippet af klimagasser fra landbruget i Odsherred kommune forbundet med dyrkning af organisk jord, som kun udgør ca. 3% af landbrugsjorden i kommunen. Denne jord findes især i de afvandede vådområder. Det vil derfor være ret indlysende, at vådgøre disse arealer igen og undlade yderligere afvanding af specielt de humusholdige lavbundarealer. En målrettet indsats for vådgøring af udvalgte arealer vil kunne have flere gavnlige virkninger:Reduktion af klimagasserMekanismen har været kendt i mange år: Når vandstanden i humusholdige jorder sænkes gives der adgang for luftens ilt og dermed går den biologiske nedbrydning – som har været hæmmet pga. manglende ilt – i gang og det organiske stof frigøres som CO2.Miljøstyrelsen har udformet en tilskudsordning for denne type projekter, som de kalder ’lavbundprojekter’.[1]Reduktion af næringssalteMed en hensigtsmæssig planlægning og etablering vil sådanne vådområder yderligere kunne reducere kvælstofbelastningen på de vandområder der modtager det udsivende og udpumpede vand. Miljøstyrelsen opererer i deres tilskudsordning med to typer vådområder: ’Kvælstofvådområder’ og ’mini-vådområder’.Øget biodiversitet ved etablering af engområderEn vådgøring af lavtliggende humusholdige jorder vil derudover typisk kunne føre til øget biodiversitet, idet arealerne ikke længere vil kunne bruges til dyrkning af f.eks. korn eller roer, men arealerne vil typisk med fordel kunne afgræsses. Tilrettelægges denne afgræsning fornuftigt – dvs. med et begrænset græsningstryk – kan der genskabes/etableres værdifulde engarealer, som der er stor mangel på i kommunen (og i DK).I kommuneplanen er der i afsnit 11.6, ”Lavbundsarealer” og 11.7 ”Vådområder” udpeget otte lavbundsområder som eventuelt kan omdannes til vådområder (uændret i forhold til den forrige kommuneplan).Der er dog tilsyneladende ikke taget hensyn til jordens humusindhold ved udpegningen idet Miljøstyrelsens kort over områder med højt humusindhold i jorden delvist peger på andre arealer (se billede).Vi vil derfor anbefale, at kommunen igangsætter en kortlægning af hvilke humusholdige lavbundsarealer der potentielt kan vådgøres og udtages af traditionel dyrkning eller på anden måde beskyttes.Venlig hilsenDN Odsherred[1] Se eventuelt mere her:https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/klima-lavbund/

Dine idéer til klimaindsatser

Faser

Del dine ideer

11 ideer

Hvor skal CO2-udledningerne komme fra?

Bedre vilkår for permakulturlandbrug

Støt op om togtrafik

Beskyt vores hav.

Ny kommunal indkøbspolitik: Køb brugt

En Klimaplan: Det indlysende eller det svære, det fjerne eller det nære?

Tænk klima ind i kommuneplanen

Odsherreds borgere og politikere erkender at de får en vindmølle i baghaven.

SKOVREJSNING OG KLIMAFORMÅL

Pas på ålegræsset!

En klimaindsats baseret på kommunens vådområder

Filtre

Dine idéer til klimaindsatser

Faser

Del dine ideer

11 ideer

Hvor skal CO2-udledningerne komme fra?

Bedre vilkår for permakulturlandbrug

Støt op om togtrafik

Beskyt vores hav.

Ny kommunal indkøbspolitik: Køb brugt

En Klimaplan: Det indlysende eller det svære, det fjerne eller det nære?

Tænk klima ind i kommuneplanen

Odsherreds borgere og politikere erkender at de får en vindmølle i baghaven.

SKOVREJSNING OG KLIMAFORMÅL

Pas på ålegræsset!

En klimaindsats baseret på kommunens vådområder

Filtre

SORTER EFTER

EMNER

STATUS