Byvandring i Asnæs gamle bymidte
Byfornyelsen i Asnæs inviterer til en byvandring lørdag den 24. juni 2023 kl. 13-14 med fokus på den bymæssige udvikling, der har formet kulturmiljøet i den gamle bydel i Asnæs - omkring stationsområdet, Enghaven og Storegade/Aksens Have.
På turen vil Dragsholm Lokalhistoriske Forening give et historisk indblik i området, med særligt fokus på stationsbyens opblomstring fra den sidste halvdel af det 19. århundrede og den medfølgende udvikling i den stationsnære bymidte.
Turen afrundes på ’Ibs Plads’ overfor stationen, hvor byfornyelsen vil fortælle lidt om de tre opstartede indsatser og den igangværende trafik- og byrumsafprøvning i Enghaven samt om muligheden for at søge midler til bygningsfornyelse. Med fokus på hvordan byfornyelsens indsatser hænger sammen med den historiske udvikling i Asnæs reflekteres der over, hvad der generelt sker i de mindre stationsbyer og hvor udviklingen bevæger sig hen i fremtiden.
Vi starter turen ved Peter Hesks skulptur i Aksens Have og håber at se mange til arrangementet.
Faser
0 ideer
Filtre
Idéer i alt: 0Ingen tilgængelige værdier.
