Ulla Margrethe Hansen

Medlem siden 14. september 2020

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 18 projekter tilgængelige.

Populære ideer er blevet indlæst.

Ulla Margrethe Hansenfor 6 år siden Inden for det næste år skal kommuneplanen revideres. Det er den plan, som lægger de overordnende rammer for hvordan vi ønsker, at vores kommune skal udvikle sig fremover. Flere steder er der eksempler på, at den nuværende plan tage udgangspunkt i den hensyn, som var tungtvejende for 10, 20, 30 eller 50 år siden, men ikke længere er tidssvarende. Det er fx hensynet til det åbne land, som betyder at der ikke må plantes skov på marginal jorder, som man ønsker at tage ud af produktion. Det er udpegning af arealer til skovrejsning, som udspringer at landskabs arkitektoniske hensyn, men ikke har nogen sammenhæng med grundvandsreserver. Der er rammer, som vanskeliggør eller helt forbyder opsætning af solceller, og sikkert også en række andre forhold, som i større eller mindre grad lægger hindringer i vejen for grønne initiativer og bæredygtig udvikling.

Ulla Margrethe Hansenfor 5 år siden Det fremgår af side 41 i planstrategien, at vi har brug for mere skov i Odsherred. Det er jeg helt enig i. Men i planen nævnes der udelukkende ”tilgængelige rekreative områder tæt på byer”, som kriterie for etablering af skov. Mit forslag er, at man lagt mere aktivt indtænker miljø- og klimahensyn, når der udpeges arealer til skovrejsning.I den nuværende kommuneplan er der fx udpeget et areal til skovrejsning ved Hørve. Arealet ligger på god landbrugsjord uden grundvandsinteresser. Andre steder er udpeget som ”uønsket” i forhold til skov. Det drejer sig fx om lavtliggende landbrugsjord, som med fordel kunne tages ud af drift. Man kunne også med fordel tænke udpegning af skovrejsningsområder i forhold til drikkevandsinteresser og boringsnæreområder. Den nuværende udpegning, hvor der ALENE tænkes i rekreativ placering er uhensigtsmæssig, fordi det medfører, at god landbrugsjord skal udtages af driften samtidig med, at man fastholder landbrugsdrift på arealer, som det ville være langt mere hensigtsmæssigt at udtage. De nuværende udpegninger betyder, at lodsejere ikke har noget incitament til at plante skov på de udpegede arealer. Derfor kommer den ingen skov. Hvis man langt mere aktivt tænker dårlige jorde, drikkevandsinteresser og rekreative hensyn sammen, så vil der være et langt større incitament for lodsejerne til at plante skov. Dermed er der større sandsynlighed for, at vi rent faktisk får noget skove på de udpeget arealer og ikke som nu, hvor det ser pænt ud på papiret, men aldrig bliver til noget i virkeligheden.

Ulla Margrethe Hansenfor 5 år siden Det fremgår af forslaget til kommuneplanen, side 16, at Molslinjen kan blive interessant for pendler, hvis prisen bliver lavere. Prisen for en gående passagere mellem Odden og Aarhus er mellem 99 kr. og 359 kr. alt efter hvornår man køber billetten. Køber man dagen før er prisen max 149 kr. Dermed ligger prisen ikke meget over prisniveauet for en togbillet mellem Nykøbing og København. Det synes jeg ikke er urimeligt. Jeg mener ikke, at det er inden for rammerne af en kommuneplan, at forholde sig til private virksomheds prispolitik. Hvis det fastholdes, at kommunen skal blande sig i private virksomheders prisstruktur, så vil det være langt mere relevant at kritisere den privat virksomhed, som opkræver 150 kr. i døgnet for parkering på Odden, og dermed øger incitamentet til at flere vælger at tage bilen med færgen frem for at lade den stå på Odden, når de skal til Jylland.

Ulla Margrethe Hansenfor 5 år siden Vi har i dag en række butikker med større udvalgsvarer i Odsherred. Disse butikker ligger spredt rundt i Odsherred og ofte alene. Forestil jer en nybagt sommerhusejer, som skal til at indrettet sit sommerhus. Han kan vælge at køre til Jysk på Vesterlyngsvej i Nykøbing, forsætte til Jem og Fix på Siriusvej, derfra en tur til Vig Møbelhus på GL. Nykøbingvej, Vig Planteskole på Kelstrupvej til sidst til Punkt 1 i Asnæs Centret for at købe hvidevarer. Han kan også tage til Megacentret i Holbæk, hvor han kan klare alle sine ærinder næsten uden at flytte bilen. Ved at samle butikker med store udvalgsvarer et centralt sted i Odsherred, vil vi trække handel tilbage kommunen. Butikkerne vil opnå en synergi ved at ligge ved siden af hinanden. Da disse butikker allerede ligger spredt i Odsherred, så vil et mini-megacenter næppe trække yderligere handel ud af bymidterne, tværtimod så vil det tiltrække noget af den handel, som i dag ligger i andre kommuner. Detailhandelsanalysen fra 2016 viser, at omsætningen af udvalgsvarer i Odsherred kun udgør ca. 73 % af forbruget. Til sammenligning er det tilsvarende tal for dagligvarer 148 %. Sagt på en anden måde: Fastboende og sommerhusgæster køber en stor del af deres dagligvarer i kommunen, men kører i vid udstrækning til andre kommuner for at købe udvalgsvarer. Ved at lave et arealudlæg, som giver mulighed for at etablere et mini-megacenter i Odsherred tænker vi fremsynet og i muligheder og styrket, frem for trusler og svagheder. Om eller hvornår sådan et mini-mega-center bliver til noget, vil tiden vise. Men hvis vi ikke laver et arealudlæg til formålet, så sker det med sikkerhed ikke, og vi vil forsætte med at sende en uforholdsvis stor del af handlen med udvalgsvarer ud ad kommunen. Det er vigtigt helt fra starten af at skaber nogle faste rammer for sådan et arealudlæg til et mini-mega-center. Disse rammer kunne fx være: · Max 6 – 8 butikker· Butikkerne skal primært sælge større udvalgsvarer fx møbler, hvidevarer, byggemarked og planteskole · Der må ikke etableres butikker, som primært sælger mindre udvalgsvarer fx tøj, sko, isenkram og materialist.· Der må ikke sælges fødevarer. · Der laves en lokalplan, som sikrer en vis ensartethed og plan i området, så det ikke kommer til at fremstår lige så rodet og grimt som fx megacentret i Holbæk.

Ulla Margrethe Hansenfor 5 år siden Det fremstår misvisende, når Odsherred flere steder i kommuneplanen fx på side 26, 30, 54, 99, 109, 117, 132 og 138 rent grafisk fremstille som en ø, omgivet af vand på alle sider. Fra mit udgangspunkt i Hørve er det fx kortere og nemmere at tage til Svinninge frem for Asnæs, hvis vi skal handle dagligvarer udover det, vi kan handle i Hørve. Når det drejer sig om fx udvalgsvarer som tøj, sko, hvidevare osv. så vil borgere i den sydlige del af Odsherred ofte orientere sig mod Holbæk, Kalundborg og Jyderup frem for Asnæs, Vig eller Nykøbing. En pointe som helt ignoreres, når Odsherred grafisk fremstilles som en ø omgivet af vand på alle sider. Hvis vi opfatter og fremstiller Odsherred som en ø, så overser vi de muligheder eller trusler, der er for vækst og udvikling når mennesker bevæger sig på tværs af kommunegrænser.Rent grafisk vil det være væsentlig mere retvisende, hvis de landområder, som Odsherred støde op til angives med en nedtonet farve, sådan at det grafisk fremstå tydeligt, hvad der er land og hvad der er vand i Odsherreds omgivelser.

Ulla Margrethe Hansenfor 3 år siden Matriklen Hørve By, Hørve 18a, ved Lammefjordsvej og Hørve Kanalvej øst for Hørve udpeges til skovrejsningsareal. Arealet er ikke optimalt i forhold til landbrugsdrift, bl.a. fordi de nuværende drænforhold er utidssvarende. Arealet ligge op til kanalen, og der er på nuværende tidspunkt en bræmme af træer på den anden side af kanalen, som begrænser udsigten over det åbne areal. En skovrejsning på dette areal vil derfor kun have begrænset betydning i forhold til udsigten over det åbne land.

Ulla Margrethe Hansenfor 3 år siden I den nuværende kommuneplan er der udpeget et areal ved Hørve, hvor der er et ønske om skovrejsning. Arealet er ALENE udpeget ud fra rekreative overvejelser om bynær skov ved Hørve. Udpegningen er ukritisk videreført igennem flere kommuneplaner.Hvis lodsejerne følger intentionen i denne udpegning vil det betyder: at de skal plante skov på noget af det bedste landbrugsjord, som ligger tæt på deres bygninger. at deres ejendomme i vid udstrækning vil komme til at ligge inde i skoven og dermed vil miste udsigten over det åben land. at de forsat skal dyrke de arealer, hvor der er grundvandsinteresser (disse arealer er neutrale i forhold til skovrejsning) at de forsat skal dyrke de dårligste jorde, som er dårligt drænet, ligger tæt på kanalen og langt fra driftsbygningerne. (på disse arealer er der i den nuværende kommuneplan forbud mod skovrejsning) Disse forhold betyder, at der ikke er plantet skov på de udpegede arealer og næppe bliver det. Mit forslag er, at der i den fremtidige planlægning laves en langt mere helhedsorienteret tilgang, når der udpeges arealer til skovrejsning, Sådan at hensyn til grundvandsinteresser, nærhed til vandmiljø, landbrugsdrift, drænforhold og hensynet til landskabet i langt højere grad inddrages i planlægninger. Mit forslag er derfor: at hele Odsherred, som udgangspunkt udpeges til skovrejsningsområder, sådan at udgangspunktet er, at medmindre der positivt er noget, som taler i mod det, så er der et positivt ønske om skovrejsning. at der i langt højere grad tages hensyn til landbrugets driftsmuligheder. Sådan at den jord, som giver det bedste udbytte med det mindste forbrug af gødning, planteværn mv. forsat dyrkes, mens den jord, som giver det mindste udbytte og kræver relativt stort forbrug af gødning, planteværn mv. tages ud af drift. at der i udpegningen af arealer til skov, laves en markering af arealer, hvor der af hensyn til fx. vandmiljø og grundvandsinteresser ønskes "naturskov", og arealer, hvor der er mulighed for "produktionsskov." Udgangspunktet bør være at der er mulighed for "produktionsskov", medmindre der positivt er miljøinteresser, der taler for "naturskov".

Ulla Margrethe Hansenfor 3 år siden Jeg vil forslå, at der laves en centralpulje til etablering og renovering af adgangs- og parkeringsforhold forhold, for medarbejdere og borgere, som går, cykler eller benytter offentlig transport når de ankommer til kommunens arbejdsplader og institutioner. Generelt fokuseres der meget ensidigt på adgangs- og parkeringsforhold for borger og medarbejdere, der ankommer i bil til kommunes bygninger. Alt for mange steder mangler der stier, cykelstativer og andre tiltag, som gør det nemmere og mere attraktive at ankomme på andre måder end i bil. De steder, hvor der er cykelstativer og stier, er de alt for ofte dårligt vedligehold, placeret uhensigtsmæssigt eller kapaciteten er alt for lille. Ofte er fx cykelstativer gemt godt væk, så de ikke umiddelbart er synlige, når man ankommer. Problemstillingen er relevant mange steder, det gælder fx rådhuset, daginstitutioner, skoler, biblioteker og andre kommunale bygninger. En central pulje vil giver mulighed for at forbedre forholdende for gående og cyklende, uden at de enkelte institutioner, skal finde pengene i den daglige drift. Tidssvarende, synlige og imødekommende adgangsforhold for gående og cyklende vil være et lille kærligt puf, til alle dem, som ankommer i bil, fordi de aldrig har tænkt den tanke, at der finde andre måder at komme frem på. Hvis et lille kærlidt puf, i form at stier, cykelstativer mv. får bare lidt flere i Odsherred til lidt oftere at går, cykler eller tager bussen/toget når de skal på arbejde, aflevere børn, i skole eller har andre ærinder i kommunale bygninger, så har det en gavnlig effekt på både den mentale og den fysiske sundhed. Det betyder gladere og sundere borgere og medarbejdere . Det forebygge sygefravær og fysiske og mentale lidelser, som på sigt medfører udgifter for kommunen. Bedre forhold for gående og cyklende vil også give bedre tilgængelighed for børn, som ikke er gamle nok til selv at køre bil og borgere, som på grund af handicap og sygdom ikke har mulighed for at køre i bil. Det vil også have en gavnlig effekt på klimaet og co2 udledningen, hvis bare lidt flere bliver lidt bedre til at lade bilen stå, og går, cykler eller benytter kollektiv transport i stedet. Billede viser samtlige cykelstativer på en af kommunes folkeskoler.

Ulla Margrethe Hansenfor 3 år siden Jeg vil forslå, at der bliver øget fokus på tilgængelighed for gående og cyklende som ankommer til rådhuset i Højby. Konkret vil jeg forslå følgende: Der etableres en sti fra fortovet til rådhusets parkeringsplads ved hjørnet Nyvej/Højbygårdsvej, som gør det nemmere og mere imødekommende at tage toget til Højby Station og gå til Rådhuset. Der markeres en gangsti fx med maling, fodspor eller lignende på Rådhusets parkeringsplads fra stien, der er nævnt ovenfor, til Rådhusets indgang. Stien skal være med til at synliggøre, at der finde andre måder at ankomme til rådhuset på, end i egen bil. Der etableres en CheckInd/CheckUd stander i den sydlige ende af perronen på Højby Station, sådan at man ikke skal gå frem og tilbage igen for at tjekke ud / ind på Rejsekortet når man bruger Højby station i forbindelse med ærinder på rådhuset i Højby. Der etableres gode og tidssvarende cykelstativer ved indgang B (ved byrådssalen og mødelokalerne) Hvis det bliver nemmere og mere imødekommende at ankomme til rådhuset med toget, på cykle eller gående, så vil lidt flere borgere og medarbejdere lidt oftere tage toget / cyklen / gå i stedet for bilen. Hvis bare lidt flere borger og medarbejdere lidt oftere fravælger bilen, så vil det styrke den fysiske og mentale sundhed og føre til lidt færre sygedag og lidt færre borgere med behov for kommunale ydelser i forbindelse med fysiske og psykiske lidelser. Samtidig vil det medfører mindre co2 udledning og dermed have en positiv effekt på klimaet.

Ulla Margrethe Hansenfor 5 år siden

Ulla Margrethe Hansenfor 5 år siden Prøv at kigge på det billede jeg vedhæfter. Det viser hvor vandindvindingsoplandet er til Hørve Vandværk (de blå "søer"), hvor kommune ønsker skovplantning (de grønne markeringer) og hvor skovrejsning er uønsket = forbudt (de orange markeringer). De skovudpegninger, som fremgår af billedet svarer til dem, som indgår i det forslag til kommuneplan, der pt. er i høring. Realiteten i forslaget er, at skovudpegningerne primært er lavet ud fra rekreative overvejelser. Grundvand, klima osv. er slet ikke ikke tænkt ind i planen. Hvis de berørte lodsejere følger kommuneplanen, så betyder det, at de skal plante skov på de bedste landbrugsjorde, hvor der ikke er vandindvindingsinteresser. Til gengæld skal de forsætte med at dyrke de dårlige jorde og de jorde, hvor der er vandinteresser. Derfor bliver planen næppe nogensinde realiseret. Min mand eje en mark. Jorden er dårligt drænet og hører vist ind under kategorien lavbundsjord, med stor CO2 udledning og lille udbytte. De sidste 25 år har vi - og den forrige ejer - haft et stort ønske om at plante skov på arealet, men da det ligger i de områder, hvor skovrejsning er "uønsket" er det forbudt at plante skov. Hvis vi mener det med klimaet seriøst, så bør vi i meget større udstrækning indtænke det i planlægningen af skovrejsning frem for alene at kigge på hvordan skoven ligger i forhold til hundeluftning og rekreative løbe og gåture.

Ulla Margrethe Hansenfor 5 år siden I kommuneplanforslaget er den skovudpegning ved Hørve, der har været i de sidste mange kommuneplaner, gentaget. Ved udpegningen er der alene tænk på den rekreative værdi i form af bynær skov. Man har slet ikke indtænk vandindvindingsinteresser og lavbundsjorde i forslaget. Den nuværende udpegning af positivarealer for skovrejsning ved Hørve betyder, hvis det skal realiseres, at de lokale lodsejeres skal plante skov på den gode landbrugsjord, hvor der ikke er vandindvindingsinteresser. Til gengæld er de områder, hvor der er vandindvindingsinteresser enten neutralområder eller områder, hvor skovrejsning er direkte uønsket. En del af de områder, hvor skovrejsning er uønsket er dårlige jorde, fx dårligt drænet lavbundsjorde. De nuværende skovudpegninger er således i dirket modstrid med klima- og vandindvindingsinteresser. Jeg vil derfor forslå, at man tænker afsnittet om skovrejsning s. 160, afsnittet om vandindvindingsinteresser på s. 222 og afsnittet om lavbundsjorde på s. 224 samme, sådan at man ved udpegning af positivområder for skovrejsning vægter hensyn til vandindvinding og klima mindst lige så højt de de rekreative formål. Jeg vedhæfter et billede over vandindvindingsområder for Hørve Vandværk (de blå "søer") positivområder for skovrejsning (de grønne markeringer) og negativområder for skovrejsning (de orange markeringer). Som det fremgår af kortet er der ingen sammenhæng mellem vandinteresser og skovudpegninger.

Ulla Margrethe Hansenfor 5 år siden Det fremgår af side 29 i planstrategien, at der er 3 haven i Odsherred, som er opmærksomhedspunkter i forhold til udvikling af turisme. Jeg vil forslå, at Gundestrup Marina inddrages i planen på samme måde, som havnene i Nykøbing, Havnebyen og Rørvig. Området omkring Gundestrup og marinanen har helt åbenlyse potentialer i forhold til udvikling af turisme. Det vil derfor være oplagt at arbejde på, at der også laves en helhedsplan for Gundestrup og området omkring marinaen. Området har ændret karakter i forlængelse af, at en meget stor del af trafikken er flyttet fra Nykøbingvej til den rute 21. Hvis området udvikles indeholder det et stort potentiale i forhold til historien og landskabet omkring dæmningen og pumpestationen, som er altafgørende i forhold til hele fortællingen om Lammefjorden. Der er store områder med sommerhuse i området og området rummer potentiale for at skabe flere overnatningsmuligheder i form af bådepladser, feriehuse, mobilhome mv. jf. side 33 i planstartegien.

Ulla Margrethe Hansenfor 4 år siden Jeg synes det vil være en god ide, hvis vores museum bliver suppleret af nogle små ”selvbetjeningsfilialer” sådan som vi fx kender det fra bibliotekerne. Jeg forestiller mig nogle relativt små udstillinger fokuseret på det områder, hvor de er placeret. Det kunne fx være:Solvognen og oldtiden i Odsherred, ved Solvognens fundsted. Landliggerne og sommerhusenes historie i Odsherred, et sted på Lyngen eller i HøveOddens historie, et sted i havnebyen. Osv. Forslaget er, at der laves et pilotprojekt et sted, hvor der samles erfaringer i forhold til hvordan det kan etableres rent fysiks i forhold til adgang mv. Disse selvbetjeningsmuseer kan også være en vigtig vej til at bibeholde museumsformidling i Odsherred, hvis det bliver nødvendigt men en længere lukning af det eksisterende museum fx i forbindelse med en flytning fra Anneberg til en ny lokation.

Ulla Margrethe Hansenfor 4 år siden Rådhuset i Højby er på mange måder kommunens ansigt udadtil. Det er også en af kommunes største arbejdspladser og et sted, hvor mange borgere i forskellige sammenhæng har ærinder. Uanset, hvordan man ankommer til Rådhuset, så er der ingen tvivl om, at alle adgangsforhold er planlagt og etableret ud fra den forudsætning, at ALLE ankommer i bil. Hvis kommunen mener det bare en lille smule seriøst med klima, co2, sundhed osv. så vil der være en rigtig stærk signalværdi i at forbedre adgangsforholdende for gående og cyklende til Rådhuset. Helt konkret er ønsket en sti på hjørnet af Nyvej og Højbygårdsvej, sådan at det bliver nemmere, mere attraktivt og synligt at ankomme til rådhuset, hvis man kommer gående fra Højby Station, gerne suppleret at en gangrute markeret med på parkeringspladsen fx. en malet sti eller en markering med "fodspor" malet på asfalten. En ekstra "tjek-ud/ind-stander" på Højby Station i den ende af perronen, som er nærmest rådhuset på vil også være en væsentlig forbedring. Flere, bedre, mere tidssvarene og synlig cykelstativer er også et ønske.

Ulla Margrethe Hansenfor 4 år siden Vi har mange stier fx i forbindelse med beboelsesområder i Odsherred. Desværre er disse stier mange steder forfaldne og hengemte.Formålet med pulje er at få relanceret eksisterende stier og få etableret bedre sammenhænge i vores eksisterende stisystemer.Ved at forbedre vores stisystemer flytter vi bløde trafikanter væk fra vejene – det øger trafiksikkerheden. Samtidig gør vi det mere attraktivt at gå eller cykel på kortere strækninger. Det reducerer co2 forbruget og forbedre borgernes generelle sundhed. Ofte kan der gøres store forskelle for relativt små midler. Det vil være godt, hvis borgerne kan byde ind med konkret forslag til puljen, som efterfølgende prioriteres af udvalget.

Ulla Margrethe Hansenfor 4 år siden Overflytning af ressourcer fra BOKs ”kan” opgaver, som kan løses bedre og billigere i andre regi, til ”skal” opgaver i forhold til borgerservice.Bibliotekerne i Odsherred står i dag som arrangør / initiativtager til en række arrangementer og aktiviteter, som mere hensigtsmæssigt kan afvikles i andre regi, fx aftenskolerne, frivillige foreninger eller private virksomheder. Det er fx fællesspisning, koncerter, visse teaterforestillinger og foredrag. Pt. bruges der kommunal arbejdskraft på at arrangere, planlægge, markedsføre og rent praktisk gennemfører disse arrangementer, som ligger på kanten, af hvad der med rimelighed ligger inden for området af kommunale kærneopgaver. De ressourcer, der frigives ved at lade andre aktører varetage opgaver og arrangementer, som ligger på kanten af, hvad der er kommunale opgaver, skal overføres til borgerservice, som er en vigtig og væsentlig kommunal kærneopgave. Der skal fokus på øget åbningstider og fleksibilitet, sådan at der både kan bestilles tid og møder op uden tidsbestilling.

Ulla Margrethe Hansenfor 4 år siden Målrettet indsats for, at daginstitutioner og skoler til at bruger offentlig transport frem for fx lejede busser, når de skal til forskellige arrangementer og faste aktiviteter som fx svømning og idræt.Det bør undersøges, hvor mange penge Odsherred Kommune bruger på at leje busser til at kører børn til fx svømning, idræt, fælles arrangementer, udflugter mv.Mange børn i Odsherred har aldrig eller kun meget sjældent prøvet at køre med bus eller tog. Det er vandt til at blive kørt fra A til B af forældre mv. Det at lære børn at bruge offentlig transport er en del af dannelsen som samfundsborger. Ved at bruge offentlig transport hvor det er muligt, sparer vi co2 og penge. Vi styrker den offentlige transport og vi giver vores børn nogle gode vaner med ud i det videre liv. Alle børn i Odsherred har behov for at transportere sig selv, når de skal videre i uddannelsessystemet. Større tryghed og erfaring i at bruge offentlig trafik er derfor også en lille del af det, at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Endvidere vil det øge den generelle sundhed blandt børn og ansatte, hvis de vender sig til at gå fx til og fra stationen frem for at blive hentet og bragt ved døren. Det øget tidsforbrug kan forsvares med de argumenter, der er ovenfor: øget sundhed, forberedelse til ungdomsuddannelse, øget mobilitet for børn og unge, som ikke har kørekort og bil, mindre co2 udledning, det vil ofte være billigere og så er der for øvrigt også nogle rigtig gode matematik opgave i at regne ud, hvor mange rejsekort, der skal tjekkes ind, når en voksen kan tage 2 børn under 12 år med gratis og et barn under 12 kan tage et andet barn under 12 med gratis osv. Så husk, at når embedsmændene skal regne på det, så prisen for 18 børnehavebørn og 3 voksen, der skal fra Hørve til Nykøbing 165 kr. (3 voksne * 27,50 kr. + 6 børn * 13,75 + 12 børn * 0, da de rejser gratis i følge med de voksne og de andre børn. ) Det er den pris, der skal sammenligenes med, hvad det koste at leje en bus.

Ulla Margrethe Hansen

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Tænk klima og bæredygtighed ind i kommuneplanen.

Mere skov der, hvor det har størst miljø- og klimamæssige effekt

Kommuneplanen skal ikke forholde sig til private virksomhederes priser.

Arealudlæg til et mini-mega-center i Odsherred

Misvisende grafisk fremstilling af Odsherred

Mulighed for at plante skov på et areal ved Lammefjordsvej /Hørve Kanalvej

En mere helhedsorienteret tilgang til udpegning af arealer til skovrejsning

En central pulje til etablering af cykelparkering ved kommunens arbejdspladser

Bedre tilgængelighed for gående og cyklende til rådhuset i Højby

Faktuelle fejl i afsnittet om Hørve og omegn

Tænk klima ind i kommuneplanen

Tænk afsnittet om skovrejsning, vandindvinding og lavbundjorde sammen.

Helhedsplan for området omkring Gundestrup Marina

Udvikling og etablering af små selvbetjeningsfilialer af vores museum

Bedre adgangsforhold for gående og cyklende til Rådhuset i Højby

Pulje til renovering, forbedring og etablering af stier i Odsherred

Styrkelse af borgerservice

Øget brug af offentlig transport i forbindelse med skoler og daginstitutioner