Peter Beyer

Medlem siden 8. november 2020

Jeg blev pensioneret januar 2020. Jeg er uddannet ingeniør fra DTU, er HD i strategi fra CBS og har en phd i transformativ strategi.

Jeg har været mangeårig partner i to af de store internationale konsulentvirksomheder og har haft et lektorat hos CBS og et på ITU.

Jeg har været landligger siden 1912 og er nu blevet fastboende i Nykøbing Sjælland.

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 5 projekter tilgængelige.

Populære ideer er blevet indlæst.

Peter Beyerfor 6 år siden I slutningen af 2019 blev jeg pensioneret fra CBS. Jeg var da ikke længere nødt til at køre til Frederiksberg hver dag. Vi solgte derfor vores hus og købte et mindre byhus i Nykøbing Sjælland. Et hus der ligger 10 minutters cykeltur fra vores sommerhus.Da vi nu befinder os i Odsherred kommune fuldtids både som “landliggere” som man her kalder sommerhusejerne og som Odsinger - som man kalder de fastboende - er jeg blevet mere opmærksom på både de stærke sider og mange tilbud, der ligger i at bo og befinde sig i en landkommune, men også mere opmærksom på de udfordringer, en sådan kommune har. Jeg håber derfor at kunne tale både som landligger og som OdsingÅrsagen til, at vi slog os ned som Odsinger, var, at vi sætter pris på kulturen her. Vi synes den bl. a. er kendetegnet ved følgende:· Sommerfornøjelser, fange krabber Rørvig, Klap en ged i Zoo, Sommerland Sjælland, ro selv din båd. De fleste af de kendte forlystelser er målrettet bedsteforældre med børnebørn.· Gør det selv – Jem og Fix – man laver så meget som muligt selv i sommerhuse og andre steder, der er også tradition for, at man hjælper hinanden, særligt i sommerhuskulturen.· Mangfoldighed, man er vant til skæve eksistenser, fordi man har haft Aneberg tæt på. Der er plads til alle i en udstrækning, jeg ikke har oplevet andre steder.· Der er en særlig service i butikker, i kommunen, på sundhedscentret etc. Ansatte er til stede, de sætter tiden af og hjælper i den udstrækning, som man som borger synes, man har brug for, alle bliver behandlet høfligt.· Når man er en del af et socialt netværk, dukker man op hos hinanden, og det er en god ide, at man altid har et par øl eller en flaske vin, man kan byde på.· Det er meget nemt at komme i snak med hinanden. Man behøver blot at sige en bemærkning eller et venligt dril, som fx: den er vel nok tung, den du har fat i der, så får man straks en venlig kommunikation tilbage.· Der er et hav af tuskemarkeder og genbrugsbutikker, genbrug er særdeles udbredt her. På nogle områder minder det om østen, vrede og surhed er ilde set og skaber kun afstand.· Man gør meget ud af at tage imod nye indflyttere.Men Odsherred har også kendetegn som udkantssamfund. Den største by har mindre end 30.000 indbyggere og den ligger mere en 40 km. fra et center, hvor et center er en by med mere end 40.000 arbejdspladser. Dvs. at man er udenfor landets vækstcentre. Der er lave skatteindtægter, Store sociale udgifter, Ikke megen plads til investeringer. Privatiseringen af tog og post er et problem. Den offentlige centralisering og konkurrencestatstænkning er et problem, medens de stærke sider er natur og fællesskab.Når det gælder udvikling, udgør kulturen sammenhængskraften. Strategiformulering bør derfor være en fælles proces, hvor strategi handler mere om at sikre den eksisterende strategi end om forandring, De ressourcemæssige udfordringer ved at implementere strategien kan være fordelagtige, hvis der er fokus på menneskelige ressourcer og informationsteknologi.Da jeg ikke har været Odsing særlig længe, kender jeg ikke kommunens virkelige udfordringer. Jeg har dog en forventning om at en lang række af de generelle udfordringer, der er i kommuner, også gælder her og måske endda i højere grad end flere andre steder. Nogle af disse er fx:At borgernes forventninger vokser, at de ønsker bedre kvalitet og bedre løsninger, at de yngre er meget krævende og meget digitale, at Folketing og regering kræver dokumentation og indberetning. Meget af det vi kender bliver automatiseret. Der er brug for en navigatør til borgerne ind i siloer og systemer.At folkeskolen i højere grad skal over til læringstænkning – ”blended learning”, digitale platforme for alle fag, samarbejdende grupper og klasser, digitalt samarbejde og digitale samtaler, man skal lære eleverne at kunne selv.At kommunens borgere som lever på kanten ofte har sundhedsproblemer, ensomhed og dårlig økonomi. De lytter ikke til kampagner og er svære at nå. Det kræver noget særligt at få dem til at sortere skrald, spare eller gøre noget andet for samfundet.At man for de kommunale serviceområder må tænke i sammenlagte funktioner – borgerservice – biblioteker, plus andre funktioner. Kommunikation efter alder og generationer, væk fra massekommunikation, at tænke fra borgerne og ind i forvaltningen. Fremover bliver en kvalitet for borgerne, at de bliver i stand til at fortsætte livsbanen.At klimatilpasningen bliver en stor opgave. Forventningerne er: hævet havspejl, øget vinternedbør, varmere somre med lange tørkeperioder, perioder med voldsom regn og storm, ændret grundvandstand. Det stiller krav om: kloakdimensionering, friholdelse af lavbundsarealer, oversvømmelsesarealer, forsinkelsesbassiner, etablering af diger, afkobling af regnvand fra kloaksystemetAt der er brug for vidensindhentning, indhentning af tavs lokal viden, medejerskab til indsatser og fx samarbejde i grundejerforeninger fx om vedligeholdelse af grøfterNår Odsinger ønsker en kommune, som lever hele året, og som er attraktiv for erhvervsliv og tilflyttere, med solide arbejdspladser snarere end sæsonarbejde, og at man ikke oplever, at det er som om, man lukker kommunen ned, når man når oktober. At man kan prioritere transport i alle kanter af kommunen, og at vejene prioriteres, så de fremstår vedligeholdt og i orden samtidig med, at de mange andre udfordringer også takles, så er det en opgave, jeg kun tror, kan løses, hvis man samtænker Odsinger og landliggere i en fælles strategiudrulning.

Peter Beyerfor 6 år siden Inddragelse af landliggerne i arbejdet med at øge turismeomsætningen i Odsherred fx gennem et samarbejde med FSNR.BegrundelseAf strategioplægget fremgår det, at kommunerne på Sjælland har valgt Odsherred som spydspids i arbejdet med at tiltrække flere turister til Sjælland. Målet er at tiltrække flere former for besøgende. Odsherred skal være Sjællands kraftcenter for fritid, besøg og oplevelse.For Odsherred skal turismen skal være drivkraft for bæredygtig vækst og grundlag for et levende lokalområde og erhvervsudvikling. Kommunen ønsker at gå forrest og prioritere udviklingen i turismen, så kraftpotentialet kan realiseres allerede på kort sigt, ligesom kommunen skal afdække mulighederne for ny overnatningskapacitet.Generelt for turismeomsætning gælder, at kyst og naturturisme har 750 kr. i døgnforbrug, storbyturisme har 2150 kr. i døgnforbrug og erhvervsturisme har 3.300 kr. i døgnforbrug. Storbyturisme og erhvervsturisme er koncentreret i de store byer, København, Århus, Odense mv. Generelt for kyst og naturturisme gælder, at tyskerne står for 58 %. Turisterne bor primært i feriehuse eller hoteller. Feriehuse 37 % og hoteller 30 %. Turisterne fordeler sig på følgende måde hen over året: Forårssæson marts – juni => 32% Højsæson juli – august => 37% september – oktober => 17% november – december => 8% Odsherred er ikke mellem de 10 første kommuner, når det gælder turismeomsætning for kyst og naturturisme. 9 af de 10 kommuner er i Jylland og den ene er på Bornholm. Region Sjælland ligger lavere end alle de andre regioner. Odsherred er dog den bedste kommune i region Sjælland.Ifølge Landliggeren efterår 2020 er der 40.000 feriehuse i destination Sjælland. De bruges i gennemsnit 63 dage om året, dvs. at der er 300 dage, hvor de ikke bruges. Kun 5 % af husene lejes ud. De gode spørgsmål er:1. Er sommerhusene i en sådan stand fx isoleringsmæssigt og facilitetsmæssigt, så de egner sig til udlejning over hele året.2. Hvis ikke betyder det så, at det opvarmningsmæssigt etc. ikke vil være rentabelt at udleje.3. Og er landliggerne i øvrigt indstillet på at udleje, specielt hvis det primært er rentabelt i højsæsonen.4. Hvad når vejret er dårligt, hvad er der så af muligheder indendørs for turister som eksempelvis bølgebadet på Bornholm, Nordsø-akvariet, kunstmuseer etc. KL anbefaler, at kommunerne skal påtage sig en stærkere strategisk rolle, de skal styrke den strategiske tænkning, og de skal sikre de rigtige rammebetingelser. Hvis forbedringerne sker der, hvor man er stærkest, er der størst mulighed for, at de lykkes. Der skal være dialog mellem aktørerne i netværksgrupper. Tænk i samarbejder og værdikæder, der kan styrke turisters helhedsoplevelser.Jeg tror, at hvis man kan mobilisere landliggerne, så vil mulighederne for succes øges kendeligt. Hvis kommunen ser det på samme måde, skal jeg gerne stille forslaget på generalforsamlingen i FSNR til foråret.Peter Beyer

Peter Beyerfor 5 år siden Vi har nu i mange år debatteret klimaudfordringerne, og tendensen ser ud til at være den, at advarslerne år for år stiger i styrke, og at den tid, vi har til den nødvendige klimatilpasning, ser ud til at blive stadig kortere.Det er oplevelsen, at vi langt hen af vejen godt ved, hvad der skal til for at lykkes, at det ikke er usikkerhed om, hvad der skal til, som er problemet, men derimod alle de barrierer, der ligger i at få implementeret de nødvendige tiltag. En opgave der på ingen måde er let, også fordi der er et væld af lovgivningsmæssige, organisatoriske, samarbejdsmæssige og finansielle barrierer for implementeringen (se fx: KL’s respons til national klimatilpasning).Mit forslag her er derfor følgende: At brede klimadebatten ud så der diskuteres, både hvordan vi hjælper med at reducere klimaeffekterne på lang sigt, og hvordan vi afhjælper de klimaeffekter, der vil ramme os på kortere sigt dvs. både en implementerbar plan for CO2 reduktion og en implementerbar plan for klimatilpasning. At kommunen frem for at sælge løsninger snarere sælger problemerne, og at man mobiliserer et samarbejde mellem borgere og kommunen om implementering af fælles løsninger. At man også i højere grad bruger nogle af de mange foreninger, der allerede findes i kommunen, som ressource i arbejdet, da effekterne af klimaudviklingen jo i sidste ende rammer os som borgere og/eller sommerhusejere i kommunen

Peter Beyerfor 6 år siden Kommunen har annonceret det første stormøde med sommerhusejerne onsdag den 24. marts kl. 17. Mødet afholdes virtuelt. Mit forslag her går ud på, at man fra kommunens side benytter mødet som mulighed for at komme dybere ind på kommunens turisme strategi. Specielt med fokus på strategiens implementering, handlingsplaner og midler.Fra statslig side har KL og Erhvervsministeriet bestemt, at turismeindsatsen skal samles i større destinationsselskaber med det formål at skabe en mere sammenhængende turismeindsats. Større destinationsselskaber forventes at give flere ressourcer og bedre udnyttelse af de forskellige styrkepositioner kommunerne imellem. Derfor blev Destination Sjælland oprettetOdsherred har nu meldt sig ud af Destination Sjælland og arbejder derfor med selv at få nedsat og organiseret turismeindsatsen.De mål der blev opsat i Destination Sjælland var: at styrke samarbejdet, at koble sig til nationale tiltag, at styrke dagsturismen for at tiltrække flere turistsegmenter og skabe et bredere turistgrundlag, at øge antallet af overnatninger og at styrke turistomsætningen.Holder kommunen fast i disse målsætninger nu efter udmeldingen?Ifølge DI så har Coronaen været den perfekte storm for turismeerhvervene. Der er mange scenarier, når det gælder evaluering af fremtiden. Her er det afgørende, hvordan og hvornår de enkelte lande åbner op igen. Forventningerne er mindst et år og formentlig længere.Scenarierne tegner et lidt dystert billede med et kendeligt antal konkurser. Særligt de små byer truede. Selv om danskerne alle sammen bliver hjemme, kan det ikke lukke for det hul, der kommer af de manglende udlændinge. Der er behov for helt nye målgrupper.1/5 af danskerne tog på ferie i Danmark i 2019 medens 2/5 tog på ferie i udlandet. ⅓ af danskerne forventer at bruge færre penge på ferier, og pengene sidder ikke så løst længere.Der spændende er hvilke midler, der skal føre til en øget turismeomsætning. De gode spørgsmål er fx:Når man nu melder sig ud af Destination Sjælland, skal kommunerne så konkurrere med hinanden? Mister man muligheder for at tiltrække nye segmenter? Bliver det hele så mere omkostningstungt?Når vi skal øge turismeomsætningen hvilke markedsstrategier vil man bruge? Kan kommunen øge turismeomsætningen fra de eksisterende sommerhusejere og med hvilke midler? Kan kommunen tiltrække nye segmenter med brug af de midler man allerede har i anvendelse? Forventer kommunen at tiltrække helt nye segmenter ved at tage nye midler i brug og da hvilke? Endvidere kunne det være spændende at vide, hvordan man i kommunen ser turismemarkedet, hvilke segmenter man ser, hvilke segmenteringskriterier man bygger opdelingen på, og hvordan man prioriterer dem fx ved (størrelse, mulighed for bearbejdning, udgift ved bearbejdning og konkurrencesituationen overfor segmentet).Peter Beyer

Peter Beyerfor 6 år siden Gør en del af strategiudrulningen ressourcebaseretI strategioplægget side 4 stilles 2 spørgsmål: 1. Hvordan udnytter og vedligeholder vi bedst vores styrkepositioner?2. Hvordan overbygger vi bedst vores svagheder?Problemet med strategi er ikke at få formuleret de rigtige mål og pejlemærker; men snarere at strategien skal kunne mobilisere til handling.Mit forslag er derfor at definere nogle projekter med udgangspunkt i et ressourcebaseret strategiperspektiv og deltagerdrevet udvikling. En sådan angrebsvinkel vil kræve to ting.1. Adgang til feltet2. Brug af accelererede workshopforløbDvs. at et sådant forslag først kan gennemføres efter corona-restriktionerne er ophævetNøglepunkterne i angrebsvinklen er følgende:· At kortlægge alle de tilstedeværende ressourcer med henblik på at opnå et vedvarende løft.· At sikre at ressourcerne er bredt tilgængelige, mobile og spredt jævnt over hele området.· At fokusere på dynamiske kapabiliteter, fx fleksibel infrastruktur og fleksibel ressourcebase,· At sætte fokus på den kollektive viden.· Problemløsningskompetencen er en nødvendig nøglekompetence.Ved deltagerdrevet udvikling:· Specificerer deltagerne selv det, der er brug for at gøre noget ved.· Mobiliseres deltagerne om centrale mål og udfordringer og der tages ejerskab for de specificerede handlinger.· Forudsættes der kompetente deltagere der er forandringsvillige, og en ledelse der giver plads til forandringer nedefra.· Er det ledelsens opgave at skabe de rammer, der er behov for, for at kunne gennemføre handlingerne.· Skal der skabes en tro på vigtigheden af at gøre noget understøttet af stærke værdier.· Er kontekstuel robusthed vigtig dvs. evnen til at spille sammen med de rammesættende omgivelser.Der er tale om en frivillig forandring. Det betyder, at Rogers teori ”Diffusion of innovation” er central. En robust strategi har fokus på, hvordan frivillighed kan komme til at fylde mere i processen.Relationel koordinering er vigtig: fælles mål, fælles viden, gensidig respekt, problemløsende kommunikation, hyppig kommunikation, rettidig kommunikation og handling, korrekt kommunikation.En speciel udgave af deltagerdrevet udvikling, som har vist sig effektiv i byfornyelsesprojekter og i udvikling af lokalområder, er ABCD modellen. Metoden bygger på: en positiv tilgang, social kapital i lokalområder, økonomisk bæredygtighed, lokalt iværksætteri, borgerdeltagelse og medborgerskab for et stærkere civilsamfund

Peter Beyer

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Odsing og/eller landligger er der brug for bedre samtænkning?

Inddragelse af landliggerne i arbejdet med at øge turismeomsætningen

En Klimaplan: Det indlysende eller det svære, det fjerne eller det nære?

Mål og midler på mødet med sommerhusejerne

Gør en del af strategiudrulningen ressourcebaseret