Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Odsherred Kommune

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Odsherred Kommune Hjem
  • Hjem
  • Borgerforslag
  • Begivenheder
  • Om

Bente Ilsøe

Medlem siden 24. september 2020

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 12 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Der mangler nogle oplysninger, og mere borgerinddragelse.

Bente Ilsøe•for 9 måneder siden Der har hidtil ikke været nok borgerinddragelse i projektet. Det ville derfor være hensigtsmæssigt i baggrundsmaterialet at inkludere borgernes 46 meget kritiske kommentarer indsendt til høringen af ansøgningen om forsøgsprojektet, som de fremgår af bilag 1 til punkt 171 på byrådsmødet 19/12/23: https://dagsordener.odsherred.dk/vis?Referat-Byraadet-d.19-12-2023-kl.18.30&id=63d6e3a4-e286-4fc4-ae54-0baeaa150d46 Af bilag 2 til samme punk, høringsnotatet, blev det stillet i udsigt at der “ forud for en evt. lokalplan kunne afholdes en fælles workshop, hvor ejere bruger/borgere og relevante foreninger i fælleskab kunne drøfte konkret udformning af badehotel og beskyttelse/benyttelse af området”. Det er ikke sket nu hvor der er kommet en ny projektbeskrivelse og lokalplanforslaget må være færdigt. Og den seneste udgave af projektforslaget, den til afgrænsningsnotatet for miljøvurderingen, er ikke med, mens det gamle projektforslag fra 23 er med to gange i bilagene.  Mvh Bente Ilsøe, DN Odsherred.

Læg høringssvarene og det tilrettede afgrænsningsnotat offentligt ud.

Bente Ilsøe•for 9 måneder siden Vi har hørt at der er indkommet 42 høringssvar til den netop afsluttede høringsrunde. I tråd med Planlovens krav om, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, vil jeg bede om at høringssvar fra borgere og myndigheder, og det rettede afgrænsningsnotat, lægges ud her på Borgernet. Vi har også hørt, at nogle af de analyser og rapporter, som miljøvurderingen skal baseres på, allerede er foretaget. Det er også vigtigt at de inkluderes i det materiale, der er lagt ud på Borgernet. Gøres det, så vil kommunen spare besværet med at borgerne beder om aktindsigt i høringen og miljøanalysen. Vi har brug for bedre borgerinddragelse i dette projekt. Skal Borgernet bruges til det, så nytter lukkethed omkring projektet og manglende svar på indlæggene ikke.

Mere realistisk tidsplan efterlyses.

Bente Ilsøe•for 9 måneder siden Der skal rigtig mange tilladelser og dispensationer fremskaffes, før en evt. byggetilladelse til et badehotel kan gives, og nogle er forudsætning for andre. Der skal afvikles høringsrunder og behandles evt. klager, med lang behandlingstid i Plannævnet og Miljø-og Fødevareklagenævnet, Kystdirektoratet og Fredningsnævnet.Man må gå ud fra at en vedtagelse af Lokalplanen forudsætter, at følgende er på plads, hvis beslutningsgrundlaget skal være tilstrækkeligt solidt:   Habitatkonsekvensvurderingen Miljørapport og -konsekvensvurderingen Kommuneplantillæget Landzonetilladelsen Dispensationen fra Naturbeskyttelsens § 3 Dispensationen fra fortidsmindebeskyttelseszonen Dispensationen fra strandbeskyttelsen, som kræver miljøvurdering. Spildevandsudledningstilladelsen Men så skal der godt nok trylles, hvis det skal nås inden den planlagte udvalgsbehandling i år, og klages der, så kommer det til at tage mange måneder. Eller, hvis noget af det afgøres senere end lokalplanen, så kan det forhindre en byggetilladelse, hvis det afvises, evt. af et af klagenævnene. Og så er kommunens planarbejde spildt. Dertil kommer godkendelsen af et byggeri hos Fredningsnævnet for Vestsjælland og evt. dispensationer fra fredningsbestemmelserne.  Det kan også påklages. Lykkes det ikke at få det igennem, så falder projektet også, At få en byggetilladelse igennem i 2026 er således ikke troværdigt. Så hvad er en mere realistisk tidsplan en den, der gives på lokalplanportalen?

Ny tidsplan?

Bente Ilsøe•for 9 måneder siden Da lokalplanforslaget for badehotelprojektet ikke, som det ellers blev stillet i udsigt, er på dagsordenen for Vækst- og Udviklingsudvalgets møde 2. december, hvad er så den nye tidshorisont for udvalgenes og Byrådets behandling af sagen? Skal den så op på de nye udvalgs og det nye Byråds møder i januar?

Hvornår får vi den lovede økonomiske konsekvensberegning at se?

Bente Ilsøe•for 9 måneder siden Referat fra møde  8. april 2025 i Vækst- og Udviklingsudvalget.  Punkt 45: Anmodning om opstart af lokalplan for Skamlebæk Badehotel. Økonomiske konsekvenser: “Det er projektets intention at skabe arbejdspladser og vækstmuligheder i lokalområdet. De nærmere økonomiske konsekvenser er ukendte og vil blive afsøgt i den kommende proces.”https://dagsordener.odsherred.dk/vis?Referat-Vaekst--og-Udviklingsudvalget-d.08-04-2025-kl.10.15&id=41ea2b1c-cecc-4133-b5f6-1e2a7f1580a0Det må forudsættes at de økonomiske konsekvenser for kommunen er afsøgt og bliver forelagt, inden politikerne i udvalg og byråd skal tage stilling til lokalplanen for projektet. Det kan jo godt gå hen og blive dyrt for kommunen, bl.a. fordi der må kloakeres, udvides veje og laves naturpleje.

Rotationsgræsning på de områder, hvor ejer ikke selv varetager naturplejen

Bente Ilsøe•for 6 år siden Jeg forestiller mig at afgræsningen i samarbejde med eksperter tilpasses det, der er optimalt for de enkelte delområder i forhold til dyreart, årstid, bevoksning og afgrænsningens varighed og intensitet. Større bevoksninger og tæt gyvelkrat må nok fjernes først. Man kan måske bruge flytbare hegn og frivillige hyrder/personer, der skiftes til at holde opsyn med dyrene og hjælpe til, når de skal håndteres. Der er inspiration at hente hos Berit Kiilerich i Vestjylland: https://www.tvmidtvest.dk/farehyrden-og-miljoprisen?autoplay=1&fbclid=IwAR3m8JQb8l6-_Jhnlunk21nI8przssmwMEOwiFmJfz5hbxXgopE7h28pSVE#player . Der kunne også arbejdes med formidling af viden om afgræsning, overdrevsnatur, botanik og zoologi, og måske sælges produkter fra dyrene.

Pas på naturværdierne, og kast ikke barnet ud med badevandet.

Bente Ilsøe•for 5 år siden I skriver: ”Sommerhusene er grundstenen for succesen, men vi har et endnu større oplevelsesøkonomisk potentiale.” Men kan man udnytte det store oplevelsesøkonomiske potentiale, som udviklingsplanen og potentialerapporten antager findes i kommunen, og satse på "markedsrelevant og arealintensiv udnyttelse" af naturen, uden at forringe kommunens naturværdier, og dermed kaste barnet ud med badevandet? Hvis rapporten havde undersøgt hvilke faktorer, der er afgørende for at folk vælger Odsherred at bo i og at besøge, ville man sandsynligvis have fået det svar, at det, som flertallet værdsætter mest, er smuk natur, rent badevand og fred og ro. DN Odsherred får mange henvendelser fra folk, der ikke ønsker at værdifuld natur bebygges bid for bid, og ingen vil være naboer til feriecentre, kæmpesommerhuse og eventpladser. DN Odsherred mener at der skal satses på at få mere og bedre natur i Odsherred, ikke mindre. Der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til at pleje værdifuld natur, til at opkøbe arealer, til at forbedre balancen mellem landbrug og natur og til at sikre offentlighedens adgang til naturen, uden den slides. Det skal sikres, at fredninger overholdes, og at plejeplaner bliver lagt og gennemført, og det skal prioriteres at få lavet temalokalplanen for sommerhusområderne, som fremmer biodiversiteten. Og kilderne til badevandsforureningerne skal stoppes. Det vil fastholde de eksisterende sommerhusejere, få dem til at bruge deres huse mere, og tiltrække flere korttidsbesøgende.  Det er Odsherreds dejlige natur, der er ”oplevelsesproduktet”. Naturen behøver ikke at blive kommercialiseret, blot der er nok af den, adgang til den og den plejes og beskyttes. På vegne af DN Odsherreds bestyrelseBente Ilsøe.

NYT RENSEANLÆG I FÅREVEJLE - EN KOMMENDE MILJØKATASTROFE?

Bente Ilsøe•for 5 år siden Indlæg fra professor Jens Chr. Refsgaard i Facebookgruppen Din stemme i Fors' bestyrelse: NYT RENSEANLÆG I FÅREVEJLE - EN KOMMENDE MILJØKATASTROFE?Borgmestrene i Holbæk og Odsherred kommuner besluttede i 2019 at lave et nyt renseanlæg i Fårevejle til alt spildevand fra Holbæk, Svinninge, Gislinge og Fårevejle. Projektet indebærer lange rørledninger og udledning af renset spildevand til Nekselø bugt (Natura 2000 område). For at begrænse udledningen af næringsstoffer skulle der anlægges vådområder i nærheden af kanalerne ved Lammefjorden. Projektet vil i givet fald skulle gennemføres af Fors og Odsherred Forsyning. På det første fællesmøde for de to forsyninger og en politisk kommunal styregruppe den 21. juni gav jeg udtryk for stor bekymring over projektets miljømæssige aspekter. Mine synspunkter var personlige (ikke udtryk for Fors’ bestyrelse) og baseret på min faglige baggrund med 45 år som forsker og rådgiver i vandmiljø (5 år på DTU, 20 år på DHI og de sidste 20 år som professor på GEUS). Som baggrund for min kritik har jeg nærstuderet de foreliggende planer og haft et møde med teknikere i de to kommuner.Mine bekymringer er sammenfattet i følgende fire punkter.1. VÅDOMRÅDER. • I starten af projektet (inkl. borgermødet i Fårevejle 1.2.2020) var planen at lede alt spildevand ud til Nekselø bugt og kompensere ved af fjerne noget næringsstoffer via vådområder. Det fandt I ud af ikke kunne lade sig gøre, måske fordi der pga. højvandsslusen (lige før udløbet i Nekselø Bugt) ikke må løbe N ud i bugten i dag, og I kan ikke fjerne alt N i vådområder. Nu har I i stedet skitseret nogle løse ideer om at lade noget af vandet i perioder løbe til Nekselø Bugt og i andre perioder til Isefjorden.• Den type vådområde I har i tankerne, er en ny måde at lave vådområder på, og derfor findes der ingen dokumenteret litteratur med relevante erfaringstal for hvordan de virker. For at finde ud af, hvor store arealer, der skal oversvømmes, er der derfor behov for forskningsbaserede undersøgelser med masser af feltdata til at bestemme rensningseffekten.• Formålet med vådområderne er at fjerne N svarende til den mængde, der indeholdes i det rensede spildevand. Det kan måske lade sig gøre på årsbasis, men det er umuligt i sommerhalvåret, som er mest kritisk mht. algevækst i Nekselø Bugt.• Dvs. at status her to år inde i projektet er, at det første design af vådområder er opgivet. Nu ved I ikke: 1) hvad renseeffektiviteten er i jeres type af vådområde; 2) hvor store arealer der skal oversvømmes, 3) hvor de arealer skal placeres; og 4) hvordan vandstrømmene skal være. Alt i alt er der meget lang vej til et fagligt velunderbygget projekt. 2. NEKSELØ BUGT. Her er en rådgiver i øjeblikket ved at lave en recipientundersøgelse for bl.a. at klarlægge hvordan vandkvaliteten/økosystemet vil blive påvirket af ændringer i tilførsel af vand og næringsstoffer. Så vidt jeg har forstået er undersøgelsen baseret på modelberegninger. Modelberegninger kan være meget nyttige. Jeg har lavet modelberegninger i 45 år. Men modeller er ikke mere værd end det datagrundlag de er baseret på. Derfor er det afgørende vigtig, at der laves feltundersøgelser i Nekselø bugt, fx ved at opsætte en bøje eller flere til måling gennem en længere periode af vandstand, vandhastigheder, temperatur, salinitet, iltforhold, klorofyl og måske et par ekstra parametre. Hvis modellen ikke kan testes mod lokale data, har den ingen troværdighed og kan ikke bruges som beslutningsgrundlag for det her projekt. Så jeg håber, at kommunerne beder rådgiveren lave en kombineret felt – og modelleringsundersøgelse og ikke bare en hurtig og billig modelopgave.3. KLIMAREGNSKAB. Alle institutioner arbejder med verdensmålene. Det gælder også Fors og kommunerne. Derfor er det nødvendigt, at I laver opgørelser over udledningen af drivhusgasser fra projektet. Og her tænker jeg ikke kun på klimaomkostningerne til pumpning af vand og til selve renseanlægget, men klimaregnskabet skal også inkludere de såkaldte scope3 udledninger, dvs. de udledninger der stammer fra materialeforbrug til eksempelvis de lange rørledninger og pumperne.4. INTERESSENTINVOLVERING. Ifølge Fors’ ejerstrategi bør virksomheder og borgere inddrages i udformning og udførelse af større projekter. Det kan jeg konstatere endnu ikke er sket. Jeg vil derfor kraftigt opfordre jer til hurtigst muligt at invitere de vigtigste interessenter ind omkring bordet, fx i en følgegruppe. Her tænker jeg på repræsentanter for eksempelvis:o Sommerhus-folk, både omkring Nekselø bugt og i Lammefjordsområdet - de har ikke nødvendigvis sammenfaldende interessero Landbrug o NaturinteresserKommentarer til Jens Christian Refsgaard (jcrefsgaard@gmail.com)

Mere naturpleje betalt af ejerne.

Bente Ilsøe•for 3 år siden Kommunen kunne samarbejde med de firmaer, der ejer store arealer (som TDC og ATP Ejendomme i Skamlebæk og Veddinge Bakker) om at firmaerne selv kunne betale til et samlet naturplejeprojekt, også med Naturstyrelsen. Det er økonomisk velpolstrede firmaer, og der er kommet nye EU regler om at firmaerne skal dokumentere at de lever op til EU’s miljømål. De kunne få mange grønne point for et naturplejeprojekt, som kunne stoppe tilgroningen og fremme biodiversiteten på firmaernes arealer med høj naturværdi. Der kunne også arbejdes på at flere af Natura 2000 arealerne kom ind under de særligt udpegede steder hvortil det er muligt at søge tilskud til projekter om rydning og forberedelse til afgræsning, med 100 pct. dækning sf omkostningerne. Det giver ikke mening at udgifterne til den meget tiltrængte naturpleje i området kun ligger hos kommunen, især når der er for få ressourcer til at udføre den nødvendige naturpleje på flere af de andre arealer der trænger stærkt, og hvor kommunen er plejemyndighed. Der skal jo også være ekstra ressourcer til at imødegå udfordringerne for afgræsningen efter forureningen med PFAS i de kystnære områder er opdaget.

Mere naturpleje betalt af ejerne.

Bente Ilsøe•for 3 år siden Kommunen kunne samarbejde med de firmaer, der ejer store arealer (som TDC og ATP Ejendomme i Skamlebæk og Veddinge Bakker) om at firmaerne selv kunne betale til et samlet naturplejeprojekt, også med Naturstyrelsen. Det er økonomisk velpolstrede firmaer, og der er kommet nye EU regler om at firmaerne skal dokumentere at de lever op til EU’s miljømål. De kunne få mange grønne point for et naturplejeprojekt, som kunne stoppe tilgroningen og fremme biodiversiteten på firmaernes arealer med høj naturværdi. Der kunne også arbejdes på at flere af Natura 2000 arealerne kom ind under de særligt udpegede steder hvortil det er muligt at søge tilskud til projekter om rydning og forberedelse til afgræsning, med 100 pct. dækning sf omkostningerne. Det giver ikke mening at udgifterne til den meget tiltrængte naturpleje i området kun ligger hos kommunen, især når der er for få ressourcer til at udføre den nødvendige naturpleje på flere af de andre arealer der trænger stærkt, og hvor kommunen er plejemyndighed. Der skal jo også være ekstra ressourcer til at imødegå udfordringerne for afgræsningen efter forureningen med PFAS i de kystnære områder er opdaget.

Mere naturpleje betalt af ejerne.

Bente Ilsøe•for 3 år siden Kommunen kunne samarbejde med de firmaer, der ejer store arealer (som TDC og ATP Ejendomme i Skamlebæk og Veddinge Bakker) om at firmaerne selv kunne betale til et samlet naturplejeprojekt, også med Naturstyrelsen. Det er økonomisk velpolstrede firmaer, og der er kommet nye EU regler om at firmaerne skal dokumentere at de lever op til EU’s miljømål. De kunne få mange grønne point for et naturplejeprojekt, som kunne stoppe tilgroningen og fremme biodiversiteten på firmaernes arealer med høj naturværdi. Der kunne også arbejdes på at flere af Natura 2000 arealerne kom ind under de særligt udpegede steder hvortil det er muligt at søge tilskud til projekter om rydning og forberedelse til afgræsning, med 100 pct. dækning sf omkostningerne. Det giver ikke mening at udgifterne til den meget tiltrængte naturpleje i området kun ligger hos kommunen, især når der er for få ressourcer til at udføre den nødvendige naturpleje på flere af de andre arealer der trænger stærkt, og hvor kommunen er plejemyndighed. Der skal jo også være ekstra ressourcer til at imødegå udfordringerne for afgræsningen efter forureningen med PFAS i de kystnære områder er opdaget.

Nå ud til flest muligt!

Bente Ilsøe•for 5 år siden Få et godt slogan (f.eks. "Vild med Odsherred"?) og få trykt nogle kønne og enkle stickers med henvisning til website, til at sætte på postkassen eller affaldsspanden, som disse (fra Favrskov Kommune og Blomsterverden.dk). Stickers kunne deles ud sammen med en folder om hvordan man griber det an, for at signalere, at her foretrækkes vild natur frem for pænheden og den afpudsede parcelhushave. Man kunne også tage 50 kr. for hver sticker, og lade pengene gå i projektets kasse, hvis der findes en sådan. Kommunen kunne få lavet skilte til diskret at markere deres rewildede vejrabatter og andre områder. F.eks markerede Fredensborg og Helsingør Kommuner sidste år deres urørte rabatter med skilte med "VILD RABAT". Og få budskabet effektivt ud til alle, med en særlig indsats overfor sommerhusfolket, som kan være svære at nå. Man kunne bruge Landliggeren, gratisaviserne, individuelle mails (som når der er cykelløb), et særnummer af Sommerhusnyt og ved at nå ud til grundejerforeningerne inden deres generalforsamlinger til sommer, og man kunne også lave spændende events på Geoparkfestivalen. Frivillige kan hjælpe med noget af det, men de skal aktiveres og organiseres, og der må være sat tilstrækkelige kommunale midler af til det samt til print, events, udsendelse og administration.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilgængelighedserklæring
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab