Spring til hovedindhold

Vådgøring af arealet for solceller og vindmøller

Fra "Solcelleanlæg på Lammefjord"

Gå til projektet

DN Odsherred er principielt meget positivt indstillede over for begge projekter, men har et par forslag og bemærkninger:

Det forhold at en del af projektområdet i kommuneplanen er udpeget som lavbundsområde bør udløse en undersøgelse af mulighederne for at etablere en form for vådområde på de arealer der udlægges til solcellepark og arealerne omkring vindmøllerne. 

Vi er klar over, at dette kan fordyre projektet, men mener, at der eksisterer et stort behov for at reducere kvælstofbelastning fra dyrkningsarealerne på Lammefjorden, og at kommunen derfor bør kræve, at mulighederne for samtidig etablering af et drivhusgas- og næringssaltbegrænsende vådområde skal belyses – eventuelt finansieret på anden måde. 

En sådan løsning har været diskuteret andre steder i landet, men er endnu ikke konkret afprøvet. Det kan derfor betragtes som et udviklingsprojekt, som bør gennemføres for at belyse mulighederne for at kombinere flere miljøforbedrende tiltag på samme arealer.

Såfremt det det viser sig, at det ikke er muligt at etablere et vådområde på de arealer der er udpeget til solceller eller vindmøller, ønsker vi, at der udpeges og etableres et vådområde på et tilsvarende areal et andet sted i området, da der ellers reelt er tale om en indskrænkning af de arealer kommunen har udpeget til potentiel vådgøring i kommuneplanen.

Venlig hilsen

Henrik Grüttner (fungerende formand for DN Odsherred)

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået

Emner

Bæredygtig udvikling