Tænk klima ind i kommuneplanen
Fra "Dine idéer til klimaindsatser"
Gå til projektet

Prøv at kigge på det billede jeg vedhæfter. Det viser hvor vandindvindingsoplandet er til Hørve Vandværk (de blå "søer"), hvor kommune ønsker skovplantning (de grønne markeringer) og hvor skovrejsning er uønsket = forbudt (de orange markeringer).
De skovudpegninger, som fremgår af billedet svarer til dem, som indgår i det forslag til kommuneplan, der pt. er i høring.
Realiteten i forslaget er, at skovudpegningerne primært er lavet ud fra rekreative overvejelser. Grundvand, klima osv. er slet ikke ikke tænkt ind i planen.
Hvis de berørte lodsejere følger kommuneplanen, så betyder det, at de skal plante skov på de bedste landbrugsjorde, hvor der ikke er vandindvindingsinteresser. Til gengæld skal de forsætte med at dyrke de dårlige jorde og de jorde, hvor der er vandinteresser.
Derfor bliver planen næppe nogensinde realiseret.
Min mand eje en mark. Jorden er dårligt drænet og hører vist ind under kategorien lavbundsjord, med stor CO2 udledning og lille udbytte. De sidste 25 år har vi - og den forrige ejer - haft et stort ønske om at plante skov på arealet, men da det ligger i de områder, hvor skovrejsning er "uønsket" er det forbudt at plante skov.
Hvis vi mener det med klimaet seriøst, så bør vi i meget større udstrækning indtænke det i planlægningen af skovrejsning frem for alene at kigge på hvordan skoven ligger i forhold til hundeluftning og rekreative løbe og gåture.
