Spring til hovedindhold

Støt op om togtrafik

Fra "Dine idéer til klimaindsatser"

Gå til projektet

Igennem Odsherred kører et tog.

Klimaplan-oplægget viser at det kun udleder omkring 1 % af den CO2 som udledes fra al transport i Odsherred.

Jeg tænker: Vi gør for lidt for at støtte op om toget.

Det er oplagt at bruge det meget mere. Måske kan også kommunens ansatte bruge det meget mere i og udenfor arbejdstiden.

Toget ville blive endnu mere populært hvis:

1) Det altid nåede toget i Holbæk mod København. (Ved fusion af lokaltog, blev vore hurtige tog flyttet til Køgebanen.)

2) Banen forlænges til Rørvig Havn som oprindelig planlagt. (Og derved få forbindelse til Hundested)

3) Samme togsæt kunne køre fra Nykøbing (eller Rørvig) til København. (som det var muligt før i tiden)

4) Hvis hurtigbussen til Jylland (over molslinien) ville stoppe ved en station.

5) Hvis der igen kom bus-forbindelse fra Svinninge St til Slagelse.

Punkt 1, 4, 5 er forringelser som er sket indenfor de sidste få år. Punkt 3 har fungeret for længe siden.

Det er helt forkert at vores kollektive trafik forringes. Vi står i en situation hvor den skal udbygges. Dette handler også om bosætning: Vi der flytter fra by til land er vant til kollektiv trafik. Vi er faktisk vant til at kunne komme rundt i hele Danmark. I Odsherred er mange nødt til at have to biler. Det må vi kunne gøre bedre. Delebiler er naturligvis en mulighed. Men i første omgang må vi prøve at støtte op om toget. Den efterspørgsel kan måske give mulighed for bedre tog og genetablering af de ting der er sparet væk.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået

Emner

Bæredygtig udvikling
Mobilitet