SKOVREJSNING OG KLIMAFORMÅL

Vi har i DNO noteret os, at ”skovrejsningstemaet med fordel kan indarbejdes i den helhedsplan for det åbne land, som skal udarbejdes i den kommende planperiode”. I forhold til skovrejsning som redskab i klimaplanen anbefaler vi, at dette arbejder inddrager følgende overvejelser:

1.      Store dele af Naturstyrelsens skove vil fremover være urørte af hensyn til biodiversiteten, derfor bør nye skovarealer indeholde mulighed for at dyrke træ til energiformål (primært udtyndingstræer samt toppe og grene) samt til erstatning for klimatunge byggematerialer som stål og beton.

2.      Overvej at etablere ’lommeskove’ eller pocket forests, som har en meget høj klimaværdi. Det er en særlig skovrejsningsmetode på små områder, som siges at vokse 30 gange hurtigere end skove plantet på konventionel vis og binde 40 gange mere CO2 end plantager med kun én art træer.

3.      Overvej ligeledes at promovere skovlandbrug, sådan som EU ønsker det via deres nye ”eco schemes”. Landmænd vil kunne opnå støtte til at plante træer og buske på markflader, enten som ’øer’ eller ’bånd’, der følger landskabets topografi, eller som rækker på marken. Disse beplantninger vil ud over at kunne indgå i produktionen i kombination med husdyr eller planteavl også bidrage med binding af CO2.

4.      Der bør skabes et bredt fagligt og folkeligt samarbejde om skovrejsning og klimaformål, fx i et kommende klimaråd, som vi har foreslået. Der foregår meget relevant forskning, som bør inddrages. Her vil vi blot nævne Innovationscenter for Økologisk Landbrugs projekt, ”Skovlandbrug som middel til klimatilpasning”: Skovlandbrug som middel til klimatilpasning - Innovationscenter for Økologisk Landbrug (icoel.dk)