Rundkørsel ved Østerlyngvej Rørvigvej
Fra "Rørvigvej lokalplan"
Gå til projektet
T-krydset Østerlyngvej-Rørvigvej er vanskeligt at befærde, især om sommeren.
En rundkørsel her ville tjene to formål. Dels ville det lette udkørsel fra Østerlyngvej, og dels ville det virke som en hastighedsbegrænsning på Rørvigvej, hvor trafikken i området ved Lyngkroen og købmanden er meget intens. Måske kunne den udbygges med en indkørsel til den kommende parkeringsplads ved købmanden.
Kommentarer(2)
Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Kurt Sørensen
Sendt af:Kurt Sørensen
for 5 år siden
Øhh .. En rundkørsel fylder for meget, også selvom den delvis lægges på købmandens p-plads. Købmand og p-plads har foreløbig skabt et gevaldigt hul eller åbent sår i den tætte bevoksning langs Rørvigvej. Og bevoksningen langs vejen er netop det smukke ved ruten. Forhåbentlig vil der blive træbeplantning langs vejen ud for købmandsbutikken, der lukker hullet igen.
Selv kører jeg ofte i bil via Østerlyngvej mod Rørvig-Nakke og synes aldrig der er nævneværdig vanskelighed ved at befærde kryds, heller ikke når det drejer sig om Bystedvej eller Nakke Kirkevej.
Kurt Sørensen
Profil af Ib Ohlsen
Sendt af:Ib Ohlsen
for 5 år siden
@Kurt Sørensen En Rundkørsel behøver jo ikke at være kæmpestor, hvilket man kan se hvis man kører en tur til Rørvig.
Problemet er ikke så stort hvis man kommer fra Østerlyngvej og drejer mod Rørvig, men prøv at dreje til venstre, mod Nykøbing. Det er virkeligt et problem.
Derudover kan en rundkørsel jo også virke som en hastighedsdæmpende foranstaltning på Rørvigvej.
Del
Sendt af
Nuværende status
foreslået
Emner
Sikkerhed
