Spring til hovedindhold

Renere byer, mere biodiversitet og natur - i samarbejde med Genbrugspladser

Fra "Hvordan kan vi genbruge mere?"

Gå til projektet

Indledning: I byen 4560 Vig har vi startet foreningen ”Skønhed og Skrald”. Den består af frivillige, der udover at opsamle skrald, renholder gadekær og hundelegepark, forskønner byen med affaldsblomster fra byens butikker. Resultatet er tydeligt.

Vores mange krukker og krukkebede er genbrugskrukker og flere af vores redskaber er ligeledes genbrug.

I byen Vig er der – som i den øvrige verden, en spirende interesse for såvel genbrug som natur, miljø og biodiversitet. Denne interesse deler vores forening.

Derfor dette forslag: Frivillige fra byer og områder i Odsherred der ønsker at bo kønnere og i mere natur, går sammen på tværs om en opgave, der består i, at indsamle krukker, diverse haveredskaber i forskellige udgaver, trillebøre, vandkander, haveslanger, baljer, genbrugstræ og genbrugsting til blomsterkasser, blomsterbænke, fuglekasser, insekt bo, pindsvine bo, bænke, opslagstavler, redskaber til naturlegepladser, kunst af genbrug osv. osv.

Emnet og mulighederne er utømmelige. – Derudover kunne man på genbrugspladsen eks. give borgere mulighed for at aflevere blomsterløg, blomsterfrø og mindre planter til formålet.

Vil nogen høre mere om os og vores ideer, så findes vores kontakt oplysninger på hjemmesiden:  skoenhedogskrald.dk

Billedet er genbrugskrukker og affaldsblomster fra byens butikker. Beklager at det står vist på hovedet :)

Kommentarer(2)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Gitte Hededam
Sendt af:Gitte Hededam
for 5 år siden
Det er en fin, fin ide men det kræver koordinering. Hvor skal redskaber opbevares, hvem indsamler planter, hvem passer bede. Dette er altsammen arbejdsopgaver der kan løses og giver fællesskaber. Men det er et stykke arbejde som er nødvendigt. Men jeg er på
    @Gitte Hededam Jeg tænker at det er frivillige fra diverse aktive byer, der ønsker en kønnere by, som indsamler og får et hjørne på genbrugspladsen. Herfra deles de om, hvem der mangler hvad. Det kan sagtens være andre frivillige der anvender effekterne, end dem der samler. Hilsen Åse

      Del

      Sendt af

      Nuværende status

      foreslået

      Emner

      Natur og biodiversitet