Spring til hovedindhold

Odsherred skal have en eller flere naturnationalparker.

Fra "Planstrategi"

Gå til projektet

Odsherred skal sammen med Naturstyrelsen aktivt definere naturnational­parkprojek­ter, der har til formål at tilbageføre arealer til urørt natur.

Det er blevet økonomisk muligt via statens store natur- og biodiver­sitets-pakke. De nye naturnationalparker vil sammen med Geopark Odsherreds mange interesseområder være med til at understøtte brandingen af Odsherred som en naturkommune - til gavn og glæde for Odsherred, dets borgere og mange gæster.

25 % af Odsherred er menneskeskabt land – med de problemer det medfører med jordsætning, styring af vandspejl, store gødnings­mæng­der for at opret­holde en høj produktion. For slet ikke at tale om tab af natur- og landskabs­værdier.

Hvor kan en naturnationalpark ligge?

1.   I den vestlige del af Lammefjorden. Inddæmningen af Lammefjorden var en bedrift i 1879 – men i dag bør vi overveje, om naturen ikke skal have noget tilbage.

2.   Genskabelse/vådgøring af Sidinge Fjord. Inddæmningen i 1842 var Odsherreds første. I dag kan vi med rette spørge, om det ikke er på tide at lade naturen genskabe de tabte landskabs- og naturværdier?

3.   Naturnationalpark der omfatter de store sommerhusområder der støder op til statsejede arealer. F.eks. sommerhusområderne langs Sejerø-bugten med de statsejede Ellinge Skov og Korevlerne som nabo – eller det store samlede sommerhus­område langs Kattegatkysten mellem Nykøbing Sj. og Rørvig med de statsejede arealer Rørvig Sandflugts­plantage og Korshage som naboer. 

Vil de foreslåede arealer understøtte ” Giv naturen mere plads?

1.    Naturnationalpark på Lammefjorden: Fra Gold til Grøn.

Den vestlige del af Lammefjorden har kun i dag ringe landbrugs- og naturværdi.

Arealerne kan med fordel gives tilbage til naturen – for at skabe natur på naturens egne præmisser. Det kan her gøres med ringe eller uden menne­skelig indgriben. Staten ejer ingen arealer i området, så etablering af en naturnationalpark skal ske ved opkøb af jord. Området har et stort potentiale naturmæssigt – lige fra genskabelse af en større sø til anden urørt natur på fattig sandet bund.

Arealet kan samtidig - uden at ødelægge det kommende natur- og biodiversitet-

indhold – benyttes som folkepark for turisme, artnature m.v. Det vil have den styrke, at naturnationalparken får en folkelig opbakning – og fokus.

2.    Naturnationalpark på Sidinge Fjord: ”Af vand er du kommet, til …”

Sidinge fjord støder i syd op til den statsejede Grevinge Skov. Det nuværende intensive landbrug levner ikke naturen meget plads, og etablering af en natur­nationalpark her vil have store miljø og naturmæssige gevinster.

Naturnationalparken kan have flere udtryk – fra genskabelse af Sidinge fjord til delvis vådgøring. Omfanget bør besluttes efter en nøje vurdering af de samlede miljø- og naturgevinster ved de forskellige scenarier.

3.    Naturnationalpark i Sommerhusområderne: ”De skjulte Skatte”

De store sommerhus-og naturområder langs Sejerøbugten - alternativt langs Katte-gatkysten indeholder i dag store naturværdier. Men naturværdierne i sommer­hus­områderne er enormt pressede – dels pga. urbaniseringen, men ikke mindst fordi de tidligere lyngarealer er under kraftig tilgroning – de springer i skov. Det lysåbne land­skab med dets store variation i flora og fauna forsvinder.

En sikring af værdierne via naturnationalparkudpegning vil dels være konkret, men den største værdi og det største potentiale vil ligge på det psykologiske plan, hvor udpegningen vil påvirke nuværende og kommende sommerhusejeres forhold til deres sommerhusgrunde.

Det spændende bliver at få italesat, hvordan sommerhusområderne kan udgøre kernen i en naturpark.

Kan Odsherred sætte en ny standard/retning for naturnationalpark-begrebet?  

Kommentarer(1)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Odsherred har mange inddæmmede og tørlagte områder, som klimaforandringerne uvægerligt vil ændre og vådgøre de kommende årtier. Der er igangværede stigninger i grundvandspejl, regnmængder og havvand, hjulpet af hyppigere stormfloder. Politisk må man se sådanne ændringer i øjnene, som allerede fremgår af kommunens Klimatilpasningsplan, så man strategisk kan fremme tanken om naturparker, der vil gavne Odsherreds turisme og bosætning.

    Del

    Sendt af

    Profil af Kjeld JensenAf Kjeld Jensen den 14. februar 2021

    Nuværende status

    foreslået

    Emner

    Arbejde, økonomi og turisme
    Natur og biodiversitet