NYT RENSEANLÆG I FÅREVEJLE - EN KOMMENDE MILJØKATASTROFE?

Fra "Fælles renseløsning"

Gå til projektet

Indlæg fra professor Jens Chr. Refsgaard i Facebookgruppen Din stemme i Fors' bestyrelse: NYT RENSEANLÆG I FÅREVEJLE - EN KOMMENDE MILJØKATASTROFE?

Borgmestrene i Holbæk og Odsherred kommuner besluttede i 2019 at lave et nyt renseanlæg i Fårevejle til alt spildevand fra Holbæk, Svinninge, Gislinge og Fårevejle. Projektet indebærer lange rørledninger og udledning af renset spildevand til Nekselø bugt (Natura 2000 område). For at begrænse udledningen af næringsstoffer skulle der anlægges vådområder i nærheden af kanalerne ved Lammefjorden.

Projektet vil i givet fald skulle gennemføres af Fors og Odsherred Forsyning. På det første fællesmøde for de to forsyninger og en politisk kommunal styregruppe den 21. juni gav jeg udtryk for stor bekymring over projektets miljømæssige aspekter. Mine synspunkter var personlige (ikke udtryk for Fors’ bestyrelse) og baseret på min faglige baggrund med 45 år som forsker og rådgiver i vandmiljø (5 år på DTU, 20 år på DHI og de sidste 20 år som professor på GEUS). Som baggrund for min kritik har jeg nærstuderet de foreliggende planer og haft et møde med teknikere i de to kommuner.

Mine bekymringer er sammenfattet i følgende fire punkter.

1. VÅDOMRÅDER.

• I starten af projektet (inkl. borgermødet i Fårevejle 1.2.2020) var planen at lede alt spildevand ud til Nekselø bugt og kompensere ved af fjerne noget næringsstoffer via vådområder. Det fandt I ud af ikke kunne lade sig gøre, måske fordi der pga. højvandsslusen (lige før udløbet i Nekselø Bugt) ikke må løbe N ud i bugten i dag, og I kan ikke fjerne alt N i vådområder. Nu har I i stedet skitseret nogle løse ideer om at lade noget af vandet i perioder løbe til Nekselø Bugt og i andre perioder til Isefjorden.

• Den type vådområde I har i tankerne, er en ny måde at lave vådområder på, og derfor findes der ingen dokumenteret litteratur med relevante erfaringstal for hvordan de virker. For at finde ud af, hvor store arealer, der skal oversvømmes, er der derfor behov for forskningsbaserede undersøgelser med masser af feltdata til at bestemme rensningseffekten.

• Formålet med vådområderne er at fjerne N svarende til den mængde, der indeholdes i det rensede spildevand. Det kan måske lade sig gøre på årsbasis, men det er umuligt i sommerhalvåret, som er mest kritisk mht. algevækst i Nekselø Bugt.

• Dvs. at status her to år inde i projektet er, at det første design af vådområder er opgivet. Nu ved I ikke: 1) hvad renseeffektiviteten er i jeres type af vådområde; 2) hvor store arealer der skal oversvømmes, 3) hvor de arealer skal placeres; og 4) hvordan vandstrømmene skal være. Alt i alt er der meget lang vej til et fagligt velunderbygget projekt.

2. NEKSELØ BUGT.

Her er en rådgiver i øjeblikket ved at lave en recipientundersøgelse for bl.a. at klarlægge hvordan vandkvaliteten/økosystemet vil blive påvirket af ændringer i tilførsel af vand og næringsstoffer. Så vidt jeg har forstået er undersøgelsen baseret på modelberegninger. Modelberegninger kan være meget nyttige. Jeg har lavet modelberegninger i 45 år. Men modeller er ikke mere værd end det datagrundlag de er baseret på. Derfor er det afgørende vigtig, at der laves feltundersøgelser i Nekselø bugt, fx ved at opsætte en bøje eller flere til måling gennem en længere periode af vandstand, vandhastigheder, temperatur, salinitet, iltforhold, klorofyl og måske et par ekstra parametre. Hvis modellen ikke kan testes mod lokale data, har den ingen troværdighed og kan ikke bruges som beslutningsgrundlag for det her projekt. Så jeg håber, at kommunerne beder rådgiveren lave en kombineret felt – og modelleringsundersøgelse og ikke bare en hurtig og billig modelopgave.

3. KLIMAREGNSKAB.

Alle institutioner arbejder med verdensmålene. Det gælder også Fors og kommunerne. Derfor er det nødvendigt, at I laver opgørelser over udledningen af drivhusgasser fra projektet. Og her tænker jeg ikke kun på klimaomkostningerne til pumpning af vand og til selve renseanlægget, men klimaregnskabet skal også inkludere de såkaldte scope3 udledninger, dvs. de udledninger der stammer fra materialeforbrug til eksempelvis de lange rørledninger og pumperne.

4. INTERESSENTINVOLVERING.

Ifølge Fors’ ejerstrategi bør virksomheder og borgere inddrages i udformning og udførelse af større projekter. Det kan jeg konstatere endnu ikke er sket. Jeg vil derfor kraftigt opfordre jer til hurtigst muligt at invitere de vigtigste interessenter ind omkring bordet, fx i en følgegruppe. Her tænker jeg på repræsentanter for eksempelvis:

o Sommerhus-folk, både omkring Nekselø bugt og i Lammefjordsområdet - de har ikke nødvendigvis sammenfaldende interesser

o Landbrug

o Naturinteresser

Kommentarer til Jens Christian Refsgaard (jcrefsgaard@gmail.com)

Kommentarer(5)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Seneste kommentarer er indlæst.

Profil af Odsherred Kommune

Sendt af:Odsherred Kommune

for 5 år siden

Kære Jens Christian, tak for spørgsmålene. Nedenfor er input fra Center for Miljø & Teknik: Du rejser bestemt nogle relevante problemstillinger, som vi er fuldt ud klar over. Der er dog også nogle fejlslutninger om vådområdedelen, som vi synes skal forklares. Projektets vådområdedel er et ubeskrevet element. Man kan sige, at vådområdedelen indgår som en endnu tom boks i projektbeskrivelsen, der er indsat for at fjerne næringsstoffer. Dvs. tanken er, at der skal anlægges et eller flere vådområder. Men længere er vi ikke kommet i planlægningen. Vi har aldrig påstået, at vi er begyndt at designe vådområdeanlægstypen. Eller hvor de(t) skal ligge. Der har derfor aldrig været et første design, der er opgivet. Tanken er, at det formentligt skal være konstruerede vådområder, der netop kan konstrueres til lige præcis de forhold, der gælder for dette projekt. Vi kender udmærket til kompleksiteten og de mange udfordringer, men det er for tidligt i planlægningsprocessen at bruge resurser på at detailplanlægge anlægstypen. Ja, det kræver utroligt meget arbejde at komme i mål med et effektivt anlæg, men det er der heller aldrig nogen, der har benægtet. Heldigvis har man lavet konstruerede vådområder i hele verden i rigtig mange år, så helt ubeskrevet er det ikke. Men det er rigtig nok, at vi i Danmark endnu ikke har så meget erfaring. Vi ser dog ikke noget problem i at bidrage til udviklingen. At projektet overhovedet er startet, skal netop også ses som et ønske om at gøre noget, da vandmiljøplanlægningen hidtil har gået for langsomt uden udvikling. I et så stort projekt som dette kan det nok ikke undgås, at man undervejs bliver klogere og derfor må ændre retning eller justere projektet (eller måske opgive projektet). Det vigtigste er vel, at vi kommer frem til en løsning, som samlet set er bedst for samfundet og miljøet. Det er jo hele formålet med projektet: at forbedre miljøet og opnå et bedre vandmiljø. Og kan vi ikke dokumentere, at projektet ikke påvirker miljøet negativt, vil projektet helt sikkert falde i klagenævnssystemet. Er man derfor skeptisk over for projektet, kan vi kun henstille til, at man har tillid til klagenævnssystemet. Vi er ikke selv i tvivl om, at projektet falder, hvis vi ikke gør vores arbejde godt nok.

Profil af Ellen Möllerström

Sendt af:Ellen Möllerström

for 5 år siden

Tak til Jens Christin Refsgaard for at dele sine faglige betragtninger, og gøre os andre klogere. Jeg er sammen med min mand sommerhusejer. Vi undre os over kommunernes tankegang. 1)Hvordan er det overhovedet muligt for kommunalpolitikere i 2021 at tænke i løsninger der ikke er bæredygtige? Der ikke efterlader negative miljømæssige aftryk i land-og vandmiljø.? Planen dumper allerede ved at operere med, at spildevand skal køres fra den ene kommune til den anden. 2) Hvorfor tænkes der kun i centrale kommunale løsninger?. Og ikke decentral biologisk rensning på den enkelte ejendom eller vej.? 3) Der findes forskellige typer biologisk rensning af spildevand så vidt vi er orienteret, hvor restproduktet er rent vand. Hvorfor undersøger kommunerne ikke disse muligheder nærmere. Det må være på tide, at den gamle tankegang - ude af øje ude af sind - bliver "smidt på lossepladsen" og erstattes af en ansvarlig omgang med naturressourcerne.

1 like

Profil af Ejnert Sørensen

Sendt af:Ejnert Sørensen

for 5 år siden

Lyt nøje til gruppen Ren Nekseløbugt, og indslaget fra Bente Ilsøe.

1 like

Profil af Ejnert Sørensen

Sendt af:Ejnert Sørensen

for 5 år siden

Det projekt gemmer på økonomiske spekulationer i Holbæk kommune, hvor det eksisterende rensningsanlæg er placeret på en plads i byen der tiltrækker investorer der bare er grådige. Hvorfor ikke bare bygge et nyt up to date rensningsanlæg i Holbæk.

3 likes

Profil af Sabrina Nielsen

Sendt af:Sabrina Nielsen

for 5 år siden

Tak for at dele disse synspunkter. Håber dette tages med i overvejelserne.

Del

Sendt af

Profil af Bente IlsøeAf Bente Ilsøe den 26. juli 2021

Nuværende status

foreslået