Nykøbings Havneby
Fra "Kommuneplan tema 2: Bo"
Gå til projektet
I dag er forbindelsen til Nykøbings havn og dens beboekser og butikker og cafeer sløret, så mange besøgende ikke aner dens eksistens, Dens beliggenhed ved Isefjordskysterne er usædvanlig attraktiv og landskabelig smuk.
Adgangen til havnebyen skal gøres tilsvarende tiltrækkende, så man allerede fra Nykøbings gågade får fornemmelse af byen som gammel søkøbstad. Det kan fx ske ved at afvandingskanaler fra de inddæmmede arealer ved Ringholm trækkes op mod Havnegade og jernbanen og drrved blir synlige fra gågaden, samt at kanalerne samtidig gøres bredere og sø-agtige.
Endvidere skal den tætte bevoksning langs Havnevejs østside ydtyndes kraftigt, så kun enkelte klynger af bevoksning står tilbage, Herved åbnes vejforløbet med udsyn til fjorden og det vide landskab ved de inddæmmede arealer og skaber samtidig lys og luft langs den ellers solrige vejstrækning mod havnebyen.
Yderligere skal der ved beplantning med træer og åbning af ny kanal ske forskønnelse af det stærkt traffikerede kryds syd for jernbanelinjen, hvor Havnegade møder Egebjergvej og Havnevej.. Det kan fordelagtigt ske ved beskæring af det store parkerinsareal ved supermarkedet.
Træbeplantningen trækkes herfra op mod gågaden ved Stationspladsen og den nedre del af Havnegade.
