Mere realistisk tidsplan efterlyses.
Fra "Skamlebæk Badehotel"
Gå til projektet
Der skal rigtig mange tilladelser og dispensationer fremskaffes, før en evt. byggetilladelse til et badehotel kan gives, og nogle er forudsætning for andre. Der skal afvikles høringsrunder og behandles evt. klager, med lang behandlingstid i Plannævnet og Miljø-og Fødevareklagenævnet, Kystdirektoratet og Fredningsnævnet.
Man må gå ud fra at en vedtagelse af Lokalplanen forudsætter, at følgende er på plads, hvis beslutningsgrundlaget skal være tilstrækkeligt solidt:
- Habitatkonsekvensvurderingen
- Miljørapport og -konsekvensvurderingen
- Kommuneplantillæget
- Landzonetilladelsen
- Dispensationen fra Naturbeskyttelsens § 3
- Dispensationen fra fortidsmindebeskyttelseszonen
- Dispensationen fra strandbeskyttelsen, som kræver miljøvurdering.
- Spildevandsudledningstilladelsen
Men så skal der godt nok trylles, hvis det skal nås inden den planlagte udvalgsbehandling i år, og klages der, så kommer det til at tage mange måneder. Eller, hvis noget af det afgøres senere end lokalplanen, så kan det forhindre en byggetilladelse, hvis det afvises, evt. af et af klagenævnene. Og så er kommunens planarbejde spildt.
Dertil kommer godkendelsen af et byggeri hos Fredningsnævnet for Vestsjælland og evt. dispensationer fra fredningsbestemmelserne. Det kan også påklages. Lykkes det ikke at få det igennem, så falder projektet også,
At få en byggetilladelse igennem i 2026 er således ikke troværdigt. Så hvad er en mere realistisk tidsplan en den, der gives på lokalplanportalen?
