Spring til hovedindhold

Mega "nej! "til megasommerhuse i Havnsø midt i et velfungerende sommerhusområde

Fra "Forslag til Kommuneplan 2021-2033"

Gå til projektet

Der er ikke e´n, men utallige grunde til at opfordre Odsherred Kommune til at tage ændringsforslag til lokalplan for området af bordet.

Odsherreds planer går stik imod anbefalinger fra Erhvervsstyrelsen som netop peger på det hensigtsmæssige i ,at i fald etableringen af mega sommerhusområder skulle komme på tale, at disse placeres i yderområder således, at de ikke blir til gene for de allerede eksisterende sommerhusområder.

Hvordan i alverden kan Odsherred kommune komme i tanker om at tilsidesætte strandbeskyttelseslinjen, som netop er sat i verden for at beskytte strand og dermed vores i forvejen hårdt belastede natur.

I forvejen har vi i området en særdeles udfordret infrastruktur idet især Nekseløvej er særdeles smal og meget trafikeret idet såvel den tungere trafik til og fra Havnsø som personbiler, cyklende og gående færdes i området. Mange af sommerhusbeboerne er afhængige af at krydse Nekseløvej, når de går på stranden, det samme gælder lokale badegæster hele sommeren. Et megasommerhusområde midt i dette i forvejen udfordrede vejnet vil være en uoverskuelig belastning og samtidig helt uforsvarligt.

Tilmed er det for os at se indlysende, at en placering af dette mega udlejnings projekt vil give anledning til konflikter, som følge af vore helt forskellige interesser og ansvarlighed for vores område, naturen og hinanden. Som lejer vil man primært være optaget af at feste og more sig med familie og venner her og nu og område og naboer er oftest uden betydning. Man kan her anføre det gode gamle ordsprog i høj grad gør sig gældende: "ude af syne ude af sind".

Derfor "Nej" til dette fuldstændig uansvarlige forslag, som fører til så meget dårligdom.

Mvh

Augusta Glahn-Abrahamsen & Mikkel Møller Andersen

Regnar Møller & Hanne Birkedal Møller Andersen.

Overbyvej 12

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Sendt af

Nuværende status

foreslået