Lad borgerne se byrådspolitikernes egne visioner
Fra "Ny vision for Odsherred"
Gå til projektet
Hvordan vil byrådsmedlemmerne udvikle Odsherred? Vi savner at høre de enkelte politikeres visioner for fremtiden. De virker anonyme eller gemmer sig bag partiprogrammer - men hvad mener de privat? Hvorfor sidder de i kommunalbestyrelsen? Hvorfor stiller de op til næste valg om to år? Hvorfor skal vi stemme på dem personligt?
Sidder de i byrådet for at fremme natur og landskab - og hvordan? Vil de fremme kulturliv - og hvordan? Vil de udvikle turismen? Fremme kendskabet til kulturhistorien? Hvad er deres prioriteringer?
Eller sidder de i byråd og udvalg for honorarets skyld? Fordi det giver prestige at være betydningsfuld?
Vi savner at de enkelte politikere deltager i den lokale debat og giver sig personligt til kende!
