Ja til skovrejsning. Nej til VE-anlæg
Fra "Kommuneplantillæg for vedvarende energianlæg, skovrejsning og landskaber"
Gå til projektet
I Odsherreds landskab skal ikke opstilles vindmøller og solceller. Som turistområde lever vi af landskabet - og turister kommer ikke for at glæde sig over VE-anlæg. Tværtimod.
Her i landet har vi allerede så meget overskudsenergi fra vindmøller og solceller, at den må bruges til fremstilling af biogas. Samtidig bruges landbrugsafgrøder til fremstilling af biogas, så resultatet bliver at vi på sigt fremstiller mere biogas end vi kan forbruge.
Landbrugsafgrøder fremmes ved hjælp af forurenende pesticider, der ofte ender i vandmiljøet og forårsager iltsvind. Og VE-anlæg skæmmer landskabet og skræmmer beboere og sommerhusfolk.
Konklusionen er at det eneste acceptable bliver skovrejsning, der fremmer liv og biodiversitet og samtidig optager CO2 fra atmosfæren. Plant skov! Undlad tilladelser til VE-anlæg! Tænk på mennesker, dyr, natur og landskab! Tænk på Odsherred som attraktiv oase!
