Indsigelse mod store sommerhuse i Starreklinte/Havnsø
Fra "Forslag til Kommuneplan 2021-2033"
Gå til projektet
Jeg vil hermed gøre indsigelse mod forslag til Kommuneplan 2021-2033 om at bruge matrikel Starreklinte By, Vallekilde 2r og 2eø til opførelse af store udlejningssommerhuse (150 - 350 m2) jf. side 30 i bilag 7.
Dette vil jeg af flere grunde:
Jeg fik af ejendomsmægler i maj 2020 at vide, at grunden, som det handler om, ikke måtte bebygges. Dette var en stor del af vores beslutning om køb, da der kun er en grusvej og en hæk mellem vores grund og den der nu er planer om at bebygge.
Der er lige nu fredeligt da det er en tom grund vi har som nabo, ved megasommerhuse til udlejning vil der sandsynligvis blive øget "larm" fra lejerne af husene. Desuden også af kørsel til og fra deres grunde.
Nekseløvej er i forvejen belastet af en del trafik til og fra området og til Havnsø By. Desuden også af uhensigtsmæssig parkering især i svinget til strandvejen.
Stranden vil heller ikke kunne klare yderligere belastning. Vores grundlejerforening står som forpligtet til pasning af strandstykket med offentlig adgang. Jeg synes derfor ikke det er rimeligt at give yderligere pres herpå.
Med venlig hilsen
Bente Dithmer
Bulskovvej 18
4534 Hørve
