Gør en del af strategiudrulningen ressourcebaseret

Gør en del af strategiudrulningen ressourcebaseret

I strategioplægget side 4 stilles 2 spørgsmål:

1.     Hvordan udnytter og vedligeholder vi bedst vores styrkepositioner?

2.     Hvordan overbygger vi bedst vores svagheder?

Problemet med strategi er ikke at få formuleret de rigtige mål og pejlemærker; men snarere at strategien skal kunne mobilisere til handling.

Mit forslag er derfor at definere nogle projekter med udgangspunkt i et ressourcebaseret strategiperspektiv og deltagerdrevet udvikling. En sådan angrebsvinkel vil kræve to ting.

1.     Adgang til feltet

2.     Brug af accelererede workshopforløb

Dvs. at et sådant forslag først kan gennemføres efter corona-restriktionerne er ophævet

Nøglepunkterne i angrebsvinklen er følgende:

·       At kortlægge alle de tilstedeværende ressourcer med henblik på at opnå et vedvarende løft.

·       At sikre at ressourcerne er bredt tilgængelige, mobile og spredt jævnt over hele området.

·       At fokusere på dynamiske kapabiliteter, fx fleksibel infrastruktur og fleksibel ressourcebase,

·       At sætte fokus på den kollektive viden.

·       Problemløsningskompetencen er en nødvendig nøglekompetence.

Ved deltagerdrevet udvikling:

·       Specificerer deltagerne selv det, der er brug for at gøre noget ved.

·       Mobiliseres deltagerne om centrale mål og udfordringer og der tages ejerskab for de specificerede handlinger.

·       Forudsættes der kompetente deltagere der er forandringsvillige, og en ledelse der giver plads til forandringer nedefra.

·       Er det ledelsens opgave at skabe de rammer, der er behov for, for at kunne gennemføre handlingerne.

·       Skal der skabes en tro på vigtigheden af at gøre noget understøttet af stærke værdier.

·       Er kontekstuel robusthed vigtig dvs. evnen til at spille sammen med de rammesættende omgivelser.

Der er tale om en frivillig forandring. Det betyder, at Rogers teori ”Diffusion of innovation” er central. En robust strategi har fokus på, hvordan frivillighed kan komme til at fylde mere i processen.

Relationel koordinering er vigtig: fælles mål, fælles viden, gensidig respekt, problemløsende kommunikation, hyppig kommunikation, rettidig kommunikation og handling, korrekt kommunikation.

En speciel udgave af deltagerdrevet udvikling, som har vist sig effektiv i byfornyelsesprojekter og i udvikling af lokalområder, er ABCD modellen. Metoden bygger på: en positiv tilgang, social kapital i lokalområder, økonomisk bæredygtighed, lokalt iværksætteri, borgerdeltagelse og medborgerskab for et stærkere civilsamfund