Spring til hovedindhold

Gør det nemmere at identificere forladte ejendomme til gavn og glæde for alle.

Fra "Grøn omstilling og bæredygtig udvikling"

Gå til projektet

Gør det lettere at identificere forladte ejendomme - få hjulpet sælger og evt. interesserede købere i at finde hinanden. Det kan måske også være med at reducere mængden af nybyggerier og dermed mindske klimabelastningen..

Jeg har selv købt en ejendom i Lyngen for knap 4 år siden. Men det var nu lidt op ad bakke i den tid jeg søgte efter en bolig. Det var svært at finde det rette håndværkertilbud og når man kørte rundt i landskabet kunne man se flere ejendomme, der tydeligvis var forladt. Nogle med baldrede ruder, andre med tagkonstruktioner der var begyndt at nedrive sig selv - dvs. begyndende kollaps. Men jeg orkede ikke at skulle lege detektiv for både at finde info om ejendommen og/eller kontaktinfo til sælger.

Hvis man kunne få det sat i system, så det bliver nemmere at identificere de ejendomme der er forladt og hvor et evt. salg ikke ville kunne bære udgiften til en mægler, så kunne det være man kunne modvirke 'broken-windows effekten' for et område. Denne effekt handler i grove træk om, at der hurtigt smadres nogle flere vinduer når først ét er smadret i et hus. På samme måde kan man sige at et område mister sin magi, hvis der er mange huse der ser forladte ud - og så bliver det endnu sværere at tiltrække nye købere til området og dermed risikerer man endnu flere sørgeligt udseende ejendomme. Og så ruller snebolden.............

Hvis man kunne indgå et samarbejde med Boliga om at vise disse faldefærdige ejendommen i deres database og på deres kort, kunne det være at de blev lettere at omsætte til værdi for både ejeren og evt. boligsøgende. Måske kunne man også tilbyde disse boligejere at de kunne få lavet et lille skilt ved kommunen i en stærk farve som de kunne sætte op så det kan ses fra vejen. Skiltet skulle ikke være større end en A3'størrelse og kun indeholde de helt basale informationer såsom hus- og grundværdi, boligtype, arealstørrelser på grund og bygninger, evt. prisoverslag samt kontaktinformation til sælger. Og ja, Boliga har noget der hedder selvsalg, men er man udkørt og økonomien er helt i bund, så vil det ofte være uoverskueligt at opsætte sådan en annonce endsige besvare henvendelser fra evt. købere.

Nogle vil sikkert sige at de er 'mere til' boligsiden_dk. Men den er forbeholdt medlemmer af Dansk ejd.mæglerforening og vil ikke kunne bruges. Man vil samtidig skulle opsætte nogle begrænsninger for denne ordning, så det kun er usælgelige boliger, der maksimalt vil kunne sælges for grundværdien + fx.10%, så man ikke lægger sig ud med de etablerede mæglere. Men omvendt har de vel også en inddirekte interesse i at øge herlighedsværdien i deres eget område, hvilket sekundært kan føre til bedre priser og flere kunder i biksen.

Det var ordene, Anders Lindegaard

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Nuværende status

foreslået

Emner

Boliger
Andet