Spring til hovedindhold

Fælles containerplads ved udkørslen fra sommerhusvejen

Fra "Hvad skal vi gøre med affaldet?"

Gå til projektet

Som jeg har skrevet som svar til Bella, der havde problemer med at komme af med forskelligt affald til genbrug, papir, flasker, plastic, jern mv. , da der var langt til butikker mv. , hvor man kunne aflevere, kunne man forestille sig en fælles plads til et antal containere (afhængig af hvad kommunen beslutter sig for skal indsamles fra sommerhuse), som nemt kan afhentes af renovationsbiler. Der ville måske være tale om ca. 10 kvadratmeter. Jeg har set det virke i Sverige, godt nok i et alm. villaområde. Olufström kommune benytter sig af ekspropriation (med rimelig erstatning), men måske kunne man lokalt også finde en frivillig løsning.

Ole Busck

Kommentarer(4)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Kære Ole Tak for dine forslag. Papir, glas, plast og metal bliver alle omfattet af de kommende obligatoriske affaldstyper, der skal indsamles tæt på husstandene. Vi har før undersøgt mulighederne for at lave såkaldte genbrugsøer i sommerhusområderne. Det fungerer i mange sommerhusområder med "villakvarterspræg", fx i Marielyst på Falster. Men i Odsherred er vi stærkt udfordrede på tilgængelighed, da mange områder (fx Rørvig og Sejerø Bugt) har skovagtigt præg. Her er mange meget smalle veje, og dårlig beskæring gør, at vejene er ufremkommelige for de store lastbiler, der skal tømme containerne. Især dem, der hejser affaldscontainerne op med krog skal bruge "højt til himlen". Vi er yderligere udfordrede af, at kommunen ikke ejer arealer i sommerhusområderne, der er egnede til affaldsindsamling. Ved mange af de store strande har vi dog opstillet sorteringsmuligheder for de mest almindelige affaldstyper. Høj grundvandsstand i mange af kystområderne gør det dog svært at grave affaldsbeholdere ned i jorden. Og kan vi ikke grave, så kan vi hurtigt få behov for mere end ti kvadratmeter for at have beholdere nok, så vi ikke skal tømme beholderne hele tiden. Er beholderne fyldte er vores erfaring, at folk stiller deres affald ved siden af, og det kræver ressourcer til oprydning. En eventuel ekspropriation vil være en politisk beslutning, hvor man i så fald skal afveje "samfundsnytten" af affaldssortering op imod den private grundejers ejendomsret. Dine ideer vil bliver videresendt til Udvalget for grøn omstilling og bæredygtig udvikling. Med venlig Freya Grossmann, Affaldsteamet.
    Profil af ole busck
    Sendt af:ole busck
    for 5 år siden
    @Affaldsteamet Freya Grossmann Kære Freya, Tak for fyldigt svar, det er tydeligt at I gør jeres hjemmearbejde (!). Jeg har selv sommerhus ved Sejerøbugten, hvor det ikke ville være noget problem at indrette en plads til beholdere op ad Lyngvejen, men selvfølgelig er der andre områder i kommunen med mere kringlede adgangsforhold for lastbiler (og jeg ved godt hvor svært det er at få folk til at beskære tilstrækkeligt). Disse steder måtte folk så transportere affaldet lidt længere til farbar vej. Hellere det end en ophobning af skraldespande ved hver enkel grund, du skriver jo, at der skal sorteres i 10 fraktioner. Så er der det med det politisk-økonomiske, for folk, der skal afgive grund, skal jo kompenseres, og ja, det må opvejes mod gevinsten ved større genanvendelse. Ole
      Profil af Hanne Hørdum
      Sendt af:Hanne Hørdum
      for 6 år siden
      Meget ukonkret og inforstået. Hvilken sommerhusvej? Hvem er Bella? Hvad er det for en diskussion?
        Profil af ole busck
        Sendt af:ole busck
        for 6 år siden
        @Hanne Hørdum Kære Hanne, Det var en "Bella", der startede snakken om hvordan man skulle komme af med sit affald fra sommerhuset, men jeg kan godt se, at hendes indlæg er væk nu! Kommunen arbejder vist stadig med at få denne platform til at fungere. Mit forslag gjaldt i princippet alle (typisk grus-) veje, der betjener sommerhuse. Ole

          Del

          Sendt af

          Profil af ole busckAf ole busck den 13. oktober 2020

          Nuværende status

          foreslået