En Klimaplan: Det indlysende eller det svære, det fjerne eller det nære?

Vi har nu i mange år debatteret klimaudfordringerne, og tendensen ser ud til at være den, at advarslerne år for år stiger i styrke, og at den tid, vi har til den nødvendige klimatilpasning, ser ud til at blive stadig kortere.

Det er oplevelsen, at vi langt hen af vejen godt ved, hvad der skal til for at lykkes, at det ikke er usikkerhed om, hvad der skal til, som er problemet, men derimod alle de barrierer, der ligger i at få implementeret de nødvendige tiltag. En opgave der på ingen måde er let, også fordi der er et væld af lovgivningsmæssige, organisatoriske, samarbejdsmæssige og finansielle barrierer for implementeringen (se fx: KL’s respons til national klimatilpasning).

Mit forslag her er derfor følgende:

• At brede klimadebatten ud så der diskuteres, både hvordan vi hjælper med at reducere klimaeffekterne på lang sigt, og hvordan vi afhjælper de klimaeffekter, der vil ramme os på kortere sigt dvs. både en implementerbar plan for CO2 reduktion og en implementerbar plan for klimatilpasning.
• At kommunen frem for at sælge løsninger snarere sælger problemerne, og at man mobiliserer et samarbejde mellem borgere og kommunen om implementering af fælles løsninger.
• At man også i højere grad bruger nogle af de mange foreninger, der allerede findes i kommunen, som ressource i arbejdet, da effekterne af klimaudviklingen jo i sidste ende rammer os som borgere og/eller sommerhusejere i kommunen