Bevaringsværdige bedre byggeskik ejendomme
Fra "Giv din mening"
Gå til projektet
Vort herlige Odsherred er beriget med mange ejendomme fra bedre byggeskik perioden. Desværre er ikke alle ejere af disse ejendomme bevidste, om den arkitektoniske værdi deres ejenomme repræsenterer.
For at sikre ejendommene for fremtiden burde man foretage en registrering, således at man har et overordnet overblik og derigennem være i stand til at tilbyde en rågivning vedr. vedligehold.
Mange originale vinduer af det "bedste træ" er udskiftet til vinduer med en levetid på 8-10 år. Omtalte nye vinduer er nu og her tilsyneladende billige, men med den korte levetid, ville en renovering af oprindelige vinduer være langt at foretrække.
En yderligere gevinst for Odsherred, vil være ejernes bevisthed for at eje en ejendom hvis arkitektoniske rødder stikker dybt.
Odsherred kunne blive et "fyrtårn" for "bedre byggeskik i Odsherred".
En naturlig følge af renovering, i stedet for at smide ud vil være at vi bevarer den originale arkitektur, samt skaber lokal håndværkemæssig ekspertice.
På kick-off mødet den 22. april i Vallekilde Øvelseshus, var et fantastisk godt indlæg af arkitekt Anne Mette Exner, hvor temaet var stedsidentitet og bevaringsværdi .
