Beskyttelse af slettens natur og kulturarv
Fra "Skamlebæk Badehotel"
Gå til projektet

Jeg flyttede fra København til Odsherred for 10 år siden og har de sidste tre år boet på Skamlebækvej 13 sammen med mine to børn.
Vi frygter nu, at den fred og ro vi flyttede herud efter vil blive markant forstyrret af et kommende badehotel. Og vi er meget bekymrede på naturens vegne. Især fordi vi ikke oplever at kommunen tager lokalbefolkningen alvorligt i høringsprocessen.
Vi har derfor følgende spørgsmål:
Hvordan vil kommunen helt konkret sørge for at øget trafik og larm fra ansatte, gæster og varelevering, samt den øgede belysning i området ikke påvirker slettens natur og dyreliv negativt? Har man undersøgt om dette overhovedet er muligt?
Hvordan vil I sikre den kulturarv som Skamlebæksletten er bærer af, både når det kommer til den gamle radiostation og fortidsminderne fra da sletten engang var bronzealderboplads?
Hvilken løsning for spildevandet, som ikke vil belaste naturen, arbejder I med? Det fremgår ikke af projektbeskrivelsen, er det fordi der ikke findes nogen?
