
Oplysninger om dette projekt
Kommuneplanforslag 2021-2033
Odsherred Kommune er i gang med revisionen af kommuneplanen. Alle landets kommuner har pligt til at opretholde og revidere kommuneplanen én gang i hver byrådsperiode. En kommuneplanramme bestemmer kort sagt, hvad der kan lokalplanlægges for i et givent område – f.eks. boliger, erhverv eller rekreativt område - hvor mange etager, der må bebygges og hvor tæt der må bygges.
Byrådet vedtog på mødet den 7. september 2021 et forslag til ny kommuneplan 'Forslag til kommuneplan 2021-2033'. Planen er byrådets ramme for hvordan arealerne i kommunen skal anvendes og udvikles.
Forslaget skal nu i 8 ugers offentlig høring med et borgerdialogmøde undervejs - og du kan gøre din indflydelse gældende!
Bliv klar til dit høringssvar - deltag i borgerdialogmøde om 'Kommuneplanforslaget 2021-2033'
Mødet foregår den 22. september 2021 kl. 19.30-21.30 på Odsherreds Gymnasium.
Forslaget er netop sendt i en 8 ugers høring, og udstikker de store linjer de næste 12 år. Planen sammenfatter alle kommunens sektorer i en samlet plan: Byudvikling, Sommerhusområder, Kulturarv, Forsyning, Det åbne land, Klima og Vand. På mødet bliver planforslaget præsenteret, der bliver mulighed for at spørge ind til detaljerne og i det hele taget for at blive klædt på til at bidrage med synspunkter og høringssvar på Borgernet Odsherred. Kommuneplanen skal efter Planloven vedtages inden byrådsperioden slutter ved årets udgang og udgør blandt andet rammen for de lokalplaner der virkeliggør bolig- og erhvervsprojekter.
Du må meget gerne melde dig til inden mødet ved at sende en mail til plan@odsherred.dk - senest 17. september 2021
Gense de tre digitale borgermøder
Vi holdt tre digitale borgermøder i idéindsamlingsperioden, og du er velkommen til at deltage i dem alle tre. Du finder linket til møderne herunder.
Borgermøde 1: ”Odsherreds forudsætninger”
Det første møde med overskriften ”Odsherreds forudsætninger” blev holdt torsdag den 4. februar 2021 kl. 17.00-18.30. Mødet blev indledt af borgmester Thomas Adelskov og omhandlede udviklingsplanen for turismen på Sjælland, Geopark Odsherred og virksomhederne.
Oplæg fra:
- Udviklingsplan for turismen på Sjælland, Claudia Rota Andersen, Dansk Kyst- og Naturturisme
- Geopark Odsherred - udvikling og vækst for og med lokalbefolkningen, Direktør Morten Egeskov
- Virksomhederne – hvad kan kommuneplanen i den erhvervsvenlige kommune? Benny Smith, CEO, Poul Johansen Maskiner A/S
Se eller gense mødet her: https://dreambroker.com/channel/ax74qrnk/83v7kzam
Borgermøde 2: ”Bo, leve og arbejde” 8. februar 2021 kl. 17.00-21.00
Møde 2 med overskriften ”Bo, leve og arbejde” blev afholdt mandag den 8. februar 2021 kl. 17.00-18.30.
Mødet handlede om fremtidens boligbehov og de erhvervsmæssige forudsætninger, de rekreative muligheder, turisme, sommerhusområder, detailhandel mv. Også friluftslivet blev berørt i debatten, og den nye direktør for Friluftsrådet, tidligere borgmester i Bornholms Regionskommune, Winni Grosbøll, deltog med et indslag.
Bo, leve, job – Introduktion til attraktivitetstrekanten
- Anette Friis, Erhvervskonsulent, Odsherred Kommune
Bo, leve, job – sådan griber vi mulighederne
- Hvordan spiller Odsherred med på regeringens ønsker om ”et sammenhængende Danmark”? Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad Bek.
- Sommerhuse – ressource og udfordring: Anne Mette Hjalager, forsker SDU
- Levende lokalmiljøer og et landskab med friluftsliv for alle (hvad kan Solvognens Land lære af Solskinsøen?): Winni Grosbøll, Direktør i Friluftsrådet - tidligere borgmester på Bornholm
Se eller gense mødet her: https://dreambroker.com/channel/ax74qrnk/ebb1agra
Borgermøde 3: ”Et ansvarligt sted i verden” - 11. februar 2021 kl. 17.00-18.30
Det tredje møde havde overskriften ”Et ansvarligt sted i verden” og blev afholdt torsdag den 11. februar 2021 kl. 17.00-18.30. Mødet omhandlede klima, biodiversitet og verdensmål. Hvordan har naturen det i Odsherred? Hvad gør vi, når vejret bliver endnu mere ekstremt i fremtiden? Hvor og hvor mange vindmøller skal vi stille op?
Indledning (17:00-17:10)
Borgmesteren
Et ansvarligt sted i verden (17:10-18:00)
Introduktion til de globale udfordringer i det lokale perspektiv
Klima
- Odsherred – vildere, vådere, varmere. Aksel Walløe Hansen, sommerhusejer, Niels Bohr Institutet
Biodiversitet.
- Hvordan har naturen det i Odsherred? Sander Blohm - geoguide, kok og formidler
Verdensmål:
- Verdensmålene i Odsherred – en fælles udviklingsdagsorden. Sarah Kristine Johansen, Globalt Fokus
Se eller gense borgermødet her:

Kommuneplan tema 1: De 3 drivere
Giv os dine forslag og idéer til temaet De 3 Drivere

24 deltagereArkiveret
Kommuneplan tema 3: Drive virksomhed og arbejde
Her kan du dele dine idéer til at gøre Odsherred til det attraktive sted at drive virksomhed og arbejde.

8 deltagereArkiveret
Kommuneplan tema 4: Leve og Besøge
Her kan du dele dine idéer til at gøre Odsherred til det attraktive sted at leve og besøge.

46 deltagereArkiveret
Kommuneplan tema 5: I verden
Her kan du dele dine idéer omkring miljø, natur og verdensmål. Hvordan skal fremtidens Odsherred se ud i relation til disse emner?

18 deltagereArkiveret
Kommuneplan tema 6: Nye arealudlæg
Del dine idéer med os, og glem ikke at tilføje en adresse. De forskellige bidrag vises på et kort. Diskuter ideen med hinanden ved at bruge kommentarerne.

19 deltagereArkiveret


